Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
1 184. Slag i Norefjorden,
gave de sig til at ro slia voldsomt, at de, idet de ncrrmede sig Flaaden,
og enbver vilde vcrre den forste, kom hinanden for ncrr, saa at Aarerne
gik af. „Vi have nu andet at bestille." raabte Sverre, „end at spilde
Roningen for hinanden;" gav derpaa Befaling til at dreje ind mod Land,
og der at oppebie Kong Magnus. Da var man ogsaa bleven færdig med at
viggyrdle Skibene, og den Masse var bragt ombord, som ansaaes nod
vendig. Hans na’ste Befaling var at fore Landtoug op fra Vagstavnen,
vende Fremstavncn ud, og lcrgge Aarerne færdige til Roning. Og endelig
befalede han at alle skulde sig og tage Plads, hver i sit Num.
Da dette var skeet, gik han i Land, og hen til en liden Vekk, som randt
paa det Sted! her lod han sig r.rkke Vaskevand, og sine Kloder borsie,
som om han skulde gaa til et Gjestebud. Hans Dragt var bruunagtig
fra Top til Taa. Derpaa gik han ned til en liden Klippe, under hvilken
hans Skib laa, for endnu at tale nogle Ord til sine Han vilde
holde sig i Skibsstavnen, men Folkene toge hans Hcrnder bort, fordi den
ganske nylig var og endnu ikke tor. „Vi ville ej," sagde han,
„tenge vore Skibe sammen; stal det gaa os godt, da maa vi benytte os
deraf, at vore Skibe ere bordhoje, og vort Mandskab kjekt og krigsvant. Vi
have kun een Udvej, og det er at sejre over vore Fiender; det nytter os
hverken at flygte eller at bede om Grid; passer godt paa Eders Vaaben,
og kaster dem ej overbord til ingen Nytte, soger forst og fremst at dcrkke
Eder, hjelper hinanden indbyrdes, men Gud hjelpe os alle!" Derefter
lod han Merkerne scrtte op. Et lidet Klippenes stak ud et Stykke foran
Skibene, saa at man ikke godt kunde sre ud paa Fjorden. Han lod der
for nogle Folk ro ud paa en Skude for at see, hvorledes det led med
Magnus’s Flaade. Men neppe vare de komne nogle faa Aaretag frem,
forend de ojeblikkelig vendte tilbage, og meldte at hele den fiendtlige Flaade var i
Hcrlene paa dem. Da blev der strax blcrst, Birkebeinerne roede alle Skibene
ud mod Fienden, og istemte Hcrrstrig. De havde kun fjorten Skibe, og,
efter den sandsynligste Beregning, omtrent 1900 Mand at scctte mod Fi
endens sex og tyve Skibe, hvis Bescetning neppe var under 3200 Mand.
Den egentlige Befalingsmand paa Mariesudeu var Thord Finngeirs
broder i).
’) Mariesuden havde, som oven ncevnt, 320 Mand; regner man i Gjennemsnit
I2U for hvert af de ovrige 13, bliver Totalsummen 1860, hvilket vist kom
mer Sandheden meget ncrr, Magnus havde 26 Skibe, hvoraf enkelte tem
melig store og alle sterkt bemandede. Regnes i Gjennemsnit for hvert 120
Mand, bliver dette tilsammen 3120, hvortil endnu kommer Bescctningen paa
Sogningernes Baade. - Thord Finngeirsbroder vil ogsaa i det fslgende
blive ncevnt som Befalingsmand paa Kongens Skib, og det synes, som om
han har vccret meget kyndig i at styre Skibe og mcmsvrere med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
