Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Sverre Sigurdsson.
blcese
skulle
Tidligt den ncrste Morgen (Lederdag d. 16de Juni) lod Kongen
til Huusthing. Her stod han op og talte saaledesi „Gud selv
vi takke for vor Sejr, thi han har nu i dette Slag meget tydeli-
varige Scedvane ligesom var blevet en Lov, sogte endelig Rigets Stormcend
i deres fromme Iver at raade Bod derpaa, idet de lode en ny Konge hojti
delig salve, indvie og krone, for at ingen efterdags skulde vove at lcegge
Haand paa Herrens Salvede. Hidtil havde endnu ingen der vccret indviet
til Fyrste paa kirkelig Viis, men enhver, der i Spidsen for en Oprsrsflok
havde drcebt Kongen, tiltog sig netop derved den kongelige Magt og Vær
dighed, som han en foje Tid derefter igjen paa samme Viis maatte efterlade
sin Drabsmand. Nogle have troet, at hiin Undladelse af Kroning havde fin
Grund i christelig Eenfold, saasom nemlig ingen af de foregaaende Konger
havde fortjent at krones. Saaledes, da Haakon, som havde fulgt efter den
af ham fceldede Kong Inge, var drcebt, og Tronen fandtes at tilkomme en Dreng
ved Navn Magnus. Inges Troende, lode Nigels forstandigste og mest anseede
Mccnd denneDreng hsjtideligt indvie til Herrens Salvede, og krone. Der
ved troede de at have faaet en retlig bestikket Fyrste, og at den gamle Ustik var
afskaffet. Men da samme Magnus allerede var bleven voren, og med megen Dyg
tighed og Held havde rejeret i nogle Aar, saa at man allerede troede sig sikker
mod alle Oprors-Uroligheder, da var det, at Djceuelens Ondskab indgav
hiin Prest, som hans eget Redstab, at forstyrre det christne Folks Fred.
Efterat han en Tidlang havde gjort Tjeneste i den hellige Orden, han i Kir
ken havde faaet, begyndte den hojst forvovne og forsiagne Mand med den ham
egne Selvtillid at tragte efter Kongedømmet. Snart havde han gjennem
rejst det hele Land, og var ikke seen til at udfore sin Plan ; han samlede
ved de listigste Kneb en stcerkHob af forvovne Rovere og stette Karle, hvor
med han, sogende Skjuul og Vcern i uvejsomme ødemarker, foruroligede Kon
gen ved hyppige Overfald. Da Kongen forfulgte ham med en ordentlig
Hcer, tog han paa Skromt Flugten, men lagde sig i Baghold ved et Pas,
hvor han var godt kjendt: der overrumplede han den, kongelige Hcer og til
fojede den, indkneben som den var, et saadant Nederlag, at Kongen selv
maatte skjule sig blandt de Faldnes Dynger, og med Nod og neppe undkom,
da Fienderne droge bort. (Her sigtes, som man seer, til Slaget ved Hirte
bro.) Ved dette Held steg hans Mod, og hans Krcefter tiltoge Dag for
Dag, indtil han omsider endog fik sig en Flaade, med hvilken han saa sig
i Stand til at herje paa flere Steder i Landet. Kongen bragte imidlertid
sin Hcer paa Fode igjen, udrustede en Flaade, og drog Mod Fienden. Ved
Efterretningen herom lod Sverre atter listigt, som vm han flygtede, og begav
sig ud paa det store Hav-, da Kongen hsrte det, troede han at Roveren
virkelig var flygtet, og lob med Flaaden ind ien Havn. (Her sigtes til
Undvigelsen 1179, se ovenfor S. 96.) Men da Herren her, af Glcede over
Fiendens Forjagelse, overlod sig til en fordcervelig Sikkerhed, kom Natten
efter hiin forbandede Prest med sine Folk ind i Havmn, angreb de drukne
og sovnige Krigere, og odelagde med Msje saa godt som den hele Hcer, hvor
iblandt Kongens Fader og fiere Stormcend. (Her, sigtes, som man seer, til
Slaget paa Kalvskindet 1179, men Fremstillingen er ikke nojagtig,) Kongen
stal, undkommen fra Blodbadet, have holdt sig stjuult i nogle Dage i et
ncer liggende Nonnekloster, og ved Guds Beskyttelse vcrre undsluppen, uagtet
Fienden sogte efter ham. Modig ved dette Fiendernes Uheld og Nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
