- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
178

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 Sverre Sigurdsssn.
Jeg stal ogsaa stlv lonne Eder godt. og efter min bedste Evne. Godt
er det nu at vide, at de Ejendomme og alt det Gods, disse Guldhalse
have havs. der nu ligge her foran Stranden, skulle blive Eder til Deel
og derhos de bedste Giftermaal i Landet, foruden de Titler og Værdig
heder. I maatte attråa, thi det er store Ting. I have udrettet i denne
Strid. Noget er dog endnu tilbage, det er vore Avindsmcend. og mod
dem skulle vi vel vogte os. men Gud vogte os alle." Denne Tale vandt
almindeligt Bifald, og Tilhorerne takkede Kongen for hans Ord. Siden
lod han alle Skibene ro lcrnger ind langs Stranden, indtil man kom saa
langt, at Lugten af Ligene, naar de gik i Forraadnelse, nepfte vilde naa
dcrben. Nu kom Nåden til Sokndolerne. der for havde trodset ham. at
ydmyge sig; sauvel de, som Kaupangersmccndene indfandt sig hos ham,
faldt aldeles til Fode, og maatte nu uden at kny endeligen forpligte sig
til at udrede hine femten Merker Guld, for hvis Udbetaling de til saa
stor Skade for sig selv havde ssgt at unddrage sig. Da viste det sig,
heder det i Sagaen, som Ordsproget siger, at mangen En kysser paa
den Haand, han helst onstedr var af. Dem, saavel som de andre Vonder
i Ncrrheden, satte han til at skaffe Ligene i Jorden; Enhver fik frit Lov
til at stelle om sine Frcrnders og Venners Lig. som han snstede. Hver
Dag var derfor mange Folk, saavel af Kongens Krigere som af Bsnderne
ude paa Baade, for at lede efter Ligene, af hvilke mange bleve opfiskede.
En Dag fandt man Orm Kongsbroders Lig; hans Venner lode det
derfor forst bringe til Bergen, der blev det siden af Vikverjer bragt
til Oslo, og begravet i Steenveggen i Haltvardskirken ved Siden af hans
Broder Kong Inge og Kong Sigurd lorsalafarer Ogsaa mange an
dre Stormcends Lig bleve efterhaanden dragne op. Magnus’s Lig blev
ikke fundet fsrend anden Sondag (24 Inni) efter at Slaget havde staaet.
Sverre havde just om Aftenen paa en liden Skude begivet sig hen til
Slag-Stedet, hvor flere Vande fremdeles vare beskjeftigedc med Lig-Op
tagningen. I en af Vaadene sad lre Mamd, Ljot Haraldsson. Arne
Gudmundsssn og lon Koll. Til dem sagde Kongen! „sidde I fast her
med Fisket, eller hvor gaar det med Fangsten?" I samme Ojeblik droge
de et Lig op. „Det var en dyrebar Dra-t." sagde Sverre, „I have da
vcrret saare heldige!" „Ja," svarede de, „er dette Kongens Lig, da har
der bidt en god Fangst paa vor Krog/’ „Dette er visselig Kong Mag
nus’s Lig/’ sagde Sverre. De stode nu et Skjold under Liget, og lof
tede det over i Skuden til Kongen, som strar lod ro i Land, og Liget
bringe op. Der gjenkjendte man det strar. thi det havde endnu ikke for
andret sig det mindste; ja det var ikke engang blevet stivt, eller Zlsdmen
’) Om disse Kongers Begravelse i Hallvards! irken, se ovenfor 11. S. 711,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free