Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
1184. Kong Magnus’s Begravelse.
Sverre selv tilstede, saavcl som ’Biskop sPaal og hele Mængden i Byen.
Der boldtes flere fagre Taler, navnlig af Kong Sverres Morbroder, Niko
las Sultan, en meget veltalende Mand. og endelig af Kongen selv. Denne
gav sin faldne Fiende det Lov, at han var god og kja-iligbedssuld mod
sine Frænder og Venner, en hcrderlig Hovding i mange Stokker, og pry
det med kongelig Mt; han beklagede kun, at der ej havde va-ret det Fran
de-Samtykke mellem dem, som det burde, og bad Gud tilgive bam forden
Haardhed, han havde viist mod bam selv og hans Mrnd. Han talte,
siger Sagaen, mange fagre Ord, da han bvrrken manglede Ord eller Fiin
hed til at give Talen den Vending, han vilde. Han hudrede ligeledes
Magnus’s jordiske Levninger, ved at indrette hans Gravsted paa det som
meligste, lod et Teppe brede over Stenen, og opsirtte et Gitter udenom >).
Men under al denne rosværdige og tillige politisk kloge Bestræbelse for
at vife sin faldne Fiende al sommrlig Mre, undlod han dog heller ikke at
tale de nødvendige Alvorsord til de Levende, skildre sit Forhold til Mag
nus saaledes, som han betragtede det, eller onskede det betragtet, og lade
dem fole, at han paa det nojeste kjendte til den herskende ham ugunstige
Stemning, idet han tillige gav dem tilstrækkelige Vink om, at alle nu gjorde
bedst i at finde sig i den nve Tingenes Orden, som det ej vilde nytte dem at for
soge Paa at crndre. Han lod i den Anledning blecfe ti! almindeligt Mode
for hele Byfolket ude paa Christkirkegaarden. Da Merngden her var
samlet, stod forst Haavard larlsson, der sandsynligviis var bleven Stal
lare efter Gudlaug Vale, op, og talte saaledes! „Det er nu alles Skyl
dighed at modtage Kongen venligen og wderligen, thi han kan gjore os
godt og bcedre os i mange Stykker. Det var onskeligt og passende, om
han nu vilde vorde vort og Skjold, som det sommer sig for ham,
og vi derimod crrligt og trofast understotte ham og yde ham alt, hvad
han af os med Nette har at fordre. I vide nu,’hvor meget han har
kostet paa, for endelig at naa det ham tilkommende Kongedomme, hvor
megen Modgang og Fare han har dojet, og hvor han har vovet saavel
sit eget, som mange andre gode og gMe Drenges Liv. Men nu har
Gud frelst ham af mangen Fare, som I vel noksom have erfaret. Alle
og enhver indsee nu fuldkommen det fornuftige i at vise Venlighed mod
Kongen, om man end for har vccret ham ugunstig; han vil og visselig verre
en naadig Fyrste mod alle dem, der crrligt og redeligt, uden Svig, ville
tjene ham. Tcrnker nu over. hvem det vi! gaa bedst, dem der soge hans
Venlkab, eller dem der scrtte sig op mod hans Vilje. Gjorer nu som Gud
’) Kong Magnus hviler i den Kirke, hvor han kronedes, heder det i en Kod.
af Sverres Saga; men det kan ej v«re rigtigt, da Christkirken i 1 164 neppe
endnu var fardig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
