Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Sverre Sigurdsssn.
vist vilde have vceret Tilfceldet, dersom de havde va-ret til, ncevnes de
derimod efter den Tid hyppigt, saavel i Sagaerne som siden i Diplomerne.
Ved det Rigsmsde, der holdtes i Bergen 1223 (hvorom der paa sit Sted
udfsrligt vil blide Tale), ytrede Kong Haakon om Gunnar Grjonbak,
Thrsndrrnes Lagmand, at „han var den celeste Lagmand i Landet, thi han
tog ved Embedet i Kong Sverres og Erkebiskop Gysteins Dage;"
ligesom ogsaa Gunnar selv sagde, „at da Kong Sverre overdrog ham dette
Embede, bsd han ham at skifte Ret mellem Kotbonder, ej mellem Hovdinger
Alt dette viser paa den ene Side, at Institutionen ikke kan vccre yngre
end 1188, i hvilket Aar Erkebiskop Gystein dsde, medens det paa den
anden, om end ikke udtrykkeligt, dog, i Forbindelse med den nys paapegede
Omstændighed, at Lagmand ikke tidligere omtales, temmelig utvetydigt giver
at forståa, at det var Sverre selv, som aller forst gav disse Gmbedsmcend
deres Instruktion, at Gunnar altsaa ej havde nogen Formand i Embedet,
og at saaledes hans Udneevnelse dertil var samtidig med selve Institutio
nens Oprettelse. Vi kunne vel og deraf, at ved denne Lejlighed ikke Kong
Magnus Erlingsssn, men alene Sverre og Erkebist’oppen ncevnes, uddrage
den Slutning at Institutionen fsrst er oprettet efter Magnus’s Dsd eller
i Tidsrummet mellem Aarene 1184 og 1188. Tidligere kan det ej have
vcrret, thi Sverre havde da endnu ikke Myndighed over hele Niget, og
selv i Thrvndelagen har han neppe HM tilstrcettelig Rolighed til at be
stjeftige sig med saadanne Anliggender, ej at lale om, at Erkebiskop Ey
stein, der efter det foranforte synes at have HM nogen Deel i denne For
anstaltning eller i det mindste givet sit Samlykke dertil, ikke var kommen
tilbage fra England forend i 1183.
At Lagmands-Embedernes Oprettelse ene og alene udgik fra Kongen,
og kun betragtedes som en administrativ Foranstaltning, hvorved der ej,
som ved virkelige Lovgivningsforandringer, var Tale om Folkets Sam
tykke, kan man slutte saavel af Maaden, hvorpaa Embedet udsvedes, som
af hvad der udtrykkeligt ytres i en senere af Kong Haakon Haakons
ssn given Retterbod., hvor der er Tale om fleres Uvillighed til at efter
komme Lagmcendenes Kjendelser! „vi troede dog i, den Hensigt at have
indsat Lagmandene og tildeelt dem deres Gmbedsindtcegter af vort
eget Gods og Fædrenearv, at enhver skulde kunne bringe sin Sag til
Endstab efter den hellige Kong Olafs Lovgivning og Lagmcendenes Kjen
delser")." Dette maa man vel merke sig, for ret at kunne forståa Lag
ges eenstydigt med ligesom det er at merke, at paa det Sted
i den vidtlsftige Saga, hvor Eystein opfordrer til at fcclde en
delig Dom (S. 142), har Snorre i sit Uddrag (Cap. 26) „W^i^ttumei»»."
’) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 90, 91.
2) Mldre Frostathingslov, Indledning, Cap. H<». Egentlig staar der kun: „at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
