Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Sverre Sigurdsssn.
men det var dog sadvanligt - og vi have sett hyppige Erempler der-
__ at Netstratters Afgjorrlse blev henskudt til Kongen, halv som et
Slags Voldgift, halv fordi man under de uklare Forestillinger, der her
stede om de statsretlige Forhold, ligefrem ansaa Kongen, ifolge hans op
posede Stilling, baade forpligtet og befojet til at kunne give en saadan
Afgjorrlse; og denne Forpligtelse eller Befojelse, hvad man nu vil kalde
den, maatte ’ han ogsaa kunne udsve gjennem Befuldmægtigede, naar
disse vare udrustede med de sornsdne Kundskaber og besad almindelig
Tillid, Hertil kom den Wrefrygt, man bar for Loven, saaledes at hvad
der i ethvert Tilfalde godtgjordes, lige meget hvorledes, at vare Lov, og
saa allerede blot som saadant, uden nogen egentlig Mellemkomst fra Statens
Side, burde efterleves. Nu var det netop den Lagmandene tildeelte For
retning, i ethvert Tilfalde at forkynde, hvad der var Lov. og for saa vidt
der ej naredes nogen Tvivl om deres Kyndighed og Redelighed —og det
ligger i Sagens Natur, at man, i det mindste i Fsrstningen, har sogt
til disse Embeder kun at udnavne Mand, hvis Retskyndighed og
Redelighed var havet over enhver Tvivl faldt det af sig
at deres Udsagn, afgivet under den dem af Kongen meddeelte Auto
ritet, nasten maatte blive respekteret som en virkelig Dom, om det end ikke,
som’denne, kunde medfore ojeblikkelig Erekution. Tog gjordes der ej
nogen Paastand paa, at Lagmandens Kjendelse skulde betragtes som en
Tom; den kaldtes kun „Orskurd" d. e. Argjorelse, Vetankning og den
hele Indretning fremstillede sig. som man tydeligt kan see, fra forst af
tun som en af Kongen truffen Foranstaltning til at skaffe Folk i ringere
Kaar. der decls ikke vare oplyste nok til at have tilstrattelig Lovkundstab,
dcels vare for übemidlede ti! at soge deres Net ad den sadvanlige, lang
varigere og mere kostlige Vej, Adgang til i Hast og uden Byrder eller
Bekostning at saa deres Netstratter afgjorte. Derfor taler og Gunnar
Grjonbak i den nys ovenfor anforte M’ing om at Kongen egentlig kun
havde bestikket ham til at skifte Net mellem Kotkarle. ikke mellem Hov
dingen disse forudsattes nemlig selv at have Lovkundskab nok til at vide,
bvad der i ethvert Tilfalde var Net, og fornode Midler til at bestride
Omkostningerne ved formelige Sogsmaal. Vel kunde der her egentlig kun
vare Sporgsmaal om at oplyse, hvad Lovene bestemte for et givet Til
falde, ej om at afgjore. hvorvidt dette Tilfalde virkelig var forHaanden;
men for saa vidt Bevisets Gvldigyed sttv var et Netssporgsmaal, ligger
det i Sagens Natur, og i vine Tiders mindre klare Forestillinger om
deslige Materier, at der ej stjelnedes strengt mellem Lovsporgsmaalet l>8)
i) Orskurd kommer af at skmn or, egentlig, stjare ud af, dernccst. afgjore,
Tydst „urtheilen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
