Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Sverre Sigurdsssn.
marken iberegnet, een for den sondre lrimeligviis Raumafylke og Hadafylke) ;
for Viken ligeledes to, en for den sydlige Deel eller Ranafylke, en for den
nordlige. Stundom var der ogsaa Lagmand i enkelte Byer. Om
der allerede strar anvistes Lagmandene nogen saadan Funktion ved Lag
thingene, som de siden udsvede, da de bleve Thingenes Bestyrere,
siges ej, og det er heller ikke sandsynligt, medens det dog nasien lig
ger i Sagens Natur, at deres Narvarelse paa Lagthingene, for at gaa til
Håande med deres Naad, maatte gjores dem til Pligt. Man seer ogsaa
at Embederne i Forstningen ikke besattes med sardeles fornemme Mand,
hvilke vel heller ikke aitraaede dem; Gunnar Grjonbak kaldtes saaledes endnu
i 1223 Gunnar Bonde og kalder sig selv en „Kotkarls Son"; flere an
dre Lagmand kaldes ligeledes slet og ret „Bsnder" ’).
Medens Lagmands-Institutionen saaledes var beregnet paa eller i det
mindste stikket til, efterhaanden at bringe den dommende og lovgivende
Myndighed over i Kongemagtens Hander, var Sysselmands-Institu-
om hvilken der forhen er talt, ikke mindre stikket til at bersve
Lendermcendene den Deel i Statssiyrelsen, og den Politi-Myndighed, de
hidtil havde udsvet. Sysselmandene forenede, som ovenfor navnt, alle
Aarmandrnes egentlige administrative Funktioner med Lendermandenes; hvad
de af hines Stilling ej beholdt, var kun det, der nedvardigede dem i
Folkets Ojne, nemlig den underordnede Gaardsfoged-Bestilling paa de kon
gelige Godser, medens de igjen ikke havde Lendermcrndenes personlige Vær
dighed, uden for saa vidt de selv vare Lendermand; men Forpligtelsen til
at holde et vist Antal Krigsfolk og efter Opbud tjene med dem i tre
Maaneder synes at have paahvilet dem lige saavel som Landermandene
Landet synes endnu ikke at have varet inddeelt i bestemte afgrandsede
Sysler, som senere, men Kongen gav, som det heder, en eller anden
Mand sin Syssel, d. e. sit Ombud paa dette eller hiint Sted, saaledes at
Syslens Omfang for hver Gang bestemtes, og snart var stsrre, snart
mindre. For Resten omtales, som vi have seet, Sysselmand ogsaa tidligere,
men ikke som sædvanlige Embedsmand over det hele Land, kun i saregne
’) Saaledes „Dagfinn Bonde" i Gulathingslagen, „Aamunde Bonde" i Nyfylke.
) I Hirdstraa Cap. 36, er der fuldstændigt optaget en Bestemmelse af Kong
Magnus Haakonsssn fra Aaret 1273 om Lendermcendenes og Sysselmande
nes Forpligtelser, hvor benne Pligt, i tre Maaneder at holde et vist Antal
Tropper, udtrykkeligt omtales, og Troppernes Antal nsje bestemmes; man
kan visselig ikke se heraf om Forpligtelsen fsrst da paalagdes Sysselman
dene, eller om den allerede tidligere var tilstede; det sandsynligste er dog, at
Forpligtelsen allerede forhen var der, men at der kun ved denne Forordning,
blev truffet nye Bestemmelser med Hensyn til Troppeantallet. Thi at Sys«
selmcendene i alle Fald i Borgerkrigens urolige Tider maattc hold? Krigsfolk.
falder af sig selv, og ncevnes mange Steder udtrykkeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
