Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
1 184. Sverre belsnner sine Mcend.
Stillinger, som kongelige Vefuldmccgtigede i Skatlandene >), eller som de, der
i Kongens Ravn oppebåre Finneskatten og handlede med Finnerne.
Overhoved sogtr Sverre, som man seer, ivrigt at gjore strengt monar
chiste Principer gjeldende, som om Kongrdommet var indstiftet af Gud
selv, og alene deraf udledende sin egen Magt, uden engang at staa i
noget Afhængighedsforhold til Gejstligbeden, som tvert imod selv i alle
Verdslige Anliggender var Kongemagten underordnet. Denne Lcrre stillede
sig som en skarp Modscetning mod det Princip, bvorpaa Magnus tHrlingssons
Kongedsmme havde beroet, og som Prælaterne i Forening med de verdslige
Hovdinger sogte at forfegte. Den stod i umiddelbar Forbindelse med
Sverres Benegtelse af at Magnus’s Kroning og Overeenskomst med Gejst
ligheden skulde kunne skaffe ham nogen Ret til Kronen, der kunde opveje
den nedarvede Byrdsret; og jo sterkere Gejstligbeden og Magnus’s for
rige Tilhcengere forsvarede hiint Prineip. desto yderligere gik og paa den
anden Side Sverre og hans Venner i at forfegte deres. Dette blev
saaledes nu Stridspunktet, som foruroligede Sverres ovrige Dage. og som
forst under hans Sonneson afgjordes til Kongemagtens Fordeel.
At Sverre dog. for at forsge sin Anseelse, og bode paa den Man
gel ved hans Adkomst til Tronen, som saa mange endnu fandt i Usikker
heden af hans foregivne Byrd. intet heller onskede end at lade sig krone,
kan man visselig slutte af den Iver. hvormed han siden drev dette, og
virkelig opnaaede det. Men han maa have indseet, at der ikke i mindste
Maade var at tcenke paa dette, saa lcrnge Gystein, der havde kronet Mag
nus, var Erkebiskop, og han lod Sagen derfor saa leenge hvile.
Nu opfyldte Sverre ogsaa de Lofter om Belsnninger og Forfrem
melser, han havde givet sine tro Mcend. Han gjorde, siges der, mange til
Hovdinger, flere endog til de fornemste Mcend, stjont det hed at de ingen
3Gt havde dertil; men de vare ham og siden desto urokkeligere hengivne. Mange,
som fer ikke ejede noget, stjenkede han nu store Besiddelser, sandsynligviis
af det Jordegods, der havde tilhort dem af Magnus’s forrige Tilhcrn
gere, der ej havde villet underkaste sig hum. Saaledes fandt virkelig et
Slags ny Gjendomsfordeling Sted. Navnene paa dem, som paa denne Viis
kom til Hceder og Anseelse, angives ikke, men man kan vcrre vis paa, at til
deres Tal Horte i det mindste alle de af Virkebeinernes Hovdinger, som i
det foregaaende rre omtalte, for saa vidt de havde overlevet Slaget i Sogn
dalsfjorden. Mange forhjalp han ogsaa til gode Giftermaal. saaledes fik
Ivar Srlke Skjaldvar, en Datter af Andres Skjaldvarsson, hvilken sand
synligviis var en Broder af den i 1176 drcebte Nikolas Skjaldvarsson
og Son af Sigurd Ranesson; en anden, ved Navn Peter Range, fik In
’) F. Ex. Sysselmanden paa Fcrrserne, se ovenfor S. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
