Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Sverre Sigurdssen.
ikke vilde bade den tilborlige Frihed. Der staar vel intet udtrykkeligt
om at Sverre nu tiltog sig nogen saadan Magt, men man erfarer dog at
Presten Ingemund. Eysteins Wdsing. strax efter hans Dod forlod Nid
aros, og fjorde en Handelsrejfe til England, hvorfra han ej vendte tilbage
til sit Presteembede i eller ved hiinßy! dette kan maastee forklares som et
Tegn til, at Sverre har benyttet Lejligheden, da Kirken var uden For
svar, til’at forjage flere af de Gejstlige, der havde varet Eostein ivrigst
hengivne. Hvorledes det nu end forholder sig, er det vist. at der til
Valget berammedes et stort Mode i Bergen saavel af alle Rigets Bi
skopper, som af andre Hovdinger til det samme Aars Sommer. Her kom
oasaa Sverre selv med en betydelig Stridsmagt, da det var bans Hensigt,
rfter Valgets Tilendebringelse at drage til Viken imod lon Kuvlung, der
fremdeles’holdt sig der. Paa dette Mode blev da. efter den Afdodes
Hnske, Viskop Erik i Stavanger foreslaact til hans Eftermand. Kong
Sverre gjorde, som man lettelig kan begribe, Indvendinger, idet han dog
mest holdt sig til den Omstændighed, at Erik var alt for gavmild, og der
for vilde forvolde Erkestolen alt for mange Udgifter. Men dertil svarede mange,
at man netop trcrngte til en Erkebiskop, der vilde lade andre leve med sig. og at
Erkestolen havde Gods nok. Og Enden blev, at Erik blev udvalgt. Endnu
samme Sommer rejste han ud af Landet for at hente gallium i Nom.
Sverre fortsatte sit Tog oster til Viken. Paa Vejen havde han det
Uheld at miste Skibet Neinen, der sejlede op paa et Skjcrr udensor Ag
der ; han lod Skroget brande og drog videre. Kuvlungerne vare i Tuns
berg, heel mandsterke, men havde ikke flere end 13 Skibe. Med disse lagde
de,’da de borte at Sverre nerrmede sig Byen, ud til Navnaberg (Ram
berg). Da Sverre kom, lagde han sig med sine Skibe, i alt over W,
ude mellem Smjorberg og Notero, men sendte siden fem Skibe ind til
Byen. og disse lagde til ved Bryggen. Saaledes blev man paa b?gge
Sider liggende i tre Tage, uden at den ene vovede at angribe den an
den: Kongen fandt det ikke raadeligt at lcrgge sine Skibe under Bjerget ’),
som Kuvlungerne havde besat med en stor Styrke, og hvorfra de kunde kaste store
Stene ned paa dem; Kuvlungerne torde heller ikke- binde an med Kongens
Flaade, der var saa meget storre end deres. Ten fjerde Nat provede Kuvlun
gerne at overliste de fem Skibe inde ved Bryggerne, og roede ganske stille hen til
dem. Det var saa morkt at Birkebeinerne ikke saa til dem, sorend Skibene
i) Her kan, som man tydeligt kan see, ikke det scedvanlige saakaldte ..Bjerget,"
d. e. Slotsbjerget, vcrre meent, da Kuulungernes Skibe ej laa under dette;
derimod menes her Nordvest-Pynten af Ramberget, under hvilken de laa,
og som de til Skibenes Forsvar havde besat med betydelig Styrke. For
Sverre, hvis Styrke bestod i hans Flaade, kunde der ej vccre Tale om at
angribe Slotsbjerget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
