Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
lI9N, Varbelgernes Opstand.
Simon Kaarcsson, Olve af Gudrann og de ovrige blandt Kuvlun
gernes Hovdinger, der vare undkonine fra Overfaldet i Bergen, havde ta
get deres Tilslugt deels til Danmark, deel« oster til Marker, hvor de
holdt sig om Sommeren og lige til den folgende Vinter, og hvor man
saaledes ncesten maa formode at enkelte af dem have slaart sig i Folge
med Sigurd Brcrnder, hvis de ellers ej ansaa dette under deres Værdig
hed. Blandt dem, der strax havde sogt til Danmark, var Simon Kaares
son, der fandt venlig Modtagelse og Tilhold hos en fornem og sarledes
anseet Mand, ved Navn Sven ThorkilsM. Simon, der endnu ikke
havde opgivet Haal’et om at fcrlde Sverre, og atter bringe Magnatvcrldet
paa Fode, arbejdede utrattlligt paa at saa en ny Oprorsstok rejst, og
understottcdes hcri troligen af sin Ven og Beskytter Sven. Forst og
fremst maatte man dertil have en Tronprætendent at opstille, og denne
fandt de i en faa Aar gammel Dreng ved Navn Vikar, Son af en
Drejer, men som de udgave for en Son af Magnus Erlingsson, idet man
rimeligviis udspredte at denne havde havt ham under sit sidste Ophold i
Danmark om Vintren 1183 til Ud paa Vintren kom ogsan
de ovrige Hovdinger til, der hidtil havde holdt sig paa Marker, men nu
sandsynligviis havde faart Bud fra Simon. De fik en betydelig Flok
samlet, og droge den folgende Sommer med 13 Skibe nord til Viken
hvor de fore meget ustyrligt frem, og plyndrede bande Bsnder og Kjob
mand, efter som de sejlede ostenfra. De vovede sig endog hiinsides Folden
til Agder, hvor de ligeledes rovede! derfra styrede de ind mod Tunsberg.
Erik Jarl var paa den Tid oppe i Landet, og der var overhoved ikke
mange Birkebeiner i Viken. Tunsbergsmeendene maatte derfor paa egen
Haand fee til at varge sig med Varbelgernes saa kaldtes denne
nye Flok—; de samlede i Hast nogle Skibe, deels Langskibe, deels Fragt
skibe, bemandede dem som de bedst kunde, og lagde dein kampfærdige ved
Bryggen. Ved Efterretningen heroin vovede Varbelgerne ikke at forurolige
Tunsberg, men vendte om igjen, og satte Kursen ost over Folden. Da
Tunsbergsmerndene Horte dette, skyndte de sig under Anforsel af Thorlak
>) Beretningen om de Danstes Rejse til det hellige Land, Cap. 13. Der siges
ikke, hvor denne Sven Thorkilsssn boede, kun at han var en fornem,
„meget brav" (vnlcle prubu«) Mand. Det er ikke usandsynligt, at han bo
ede i Halland, som laa Norge ncrrmcst, og hvor Flygtningerne fra Marker
havde lettest for at samle sig.
2) Hvis man kunde antage dette Ord for en Forandring af „Vargbelger," skulde
man tro at Navnet var givet Flokken fordi flere af dem gik med Ulveskinds
pelse eller Vargstakke; muligt og at „Varbclg" betyder Overtreet, Var
af Skind, og brugtes som Vgenavn for at antyde disse Folks Falskhed eller
Lumskhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
