Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Sverre Sigurdsssn.
Ulfgestsson, Ulf svarte og Asleif Bonde efter dem, indhentede dem ved
Vristein i), og nodte dem lil Kamp. Denne var baade haard og lang
varig, men Skibe vare storre og hojere, og dette gjorde
Udslaget, saa at Mandfaldet omsider vendte sig paa Varbelgernes Side,
og deres Skibe ryddedes. Der faldt Simon Kaaresson, Dlve af Gud
rann, og de fleste af Varbelgerne, kun faa undkom. Nede under Dcekket
paa Simon Kaarrssons Skib fandt manden lille Vikar,Varbelgernes Konge,
der uden Barmhjertighed og tillige, som det synes, uden al Nodvendighed
blev drcebt! man kan alene undskylde denne Grumhed med at den dlev
begaaet, medens Sejrherrernes Sind endnu var i Opror efter d?n hidsige
Kamp. De gjorde et betydeligt Bytte, og indlagde sig for ovrigt megen
Wre ved den Raskhed, de i denne Ferd havde udviist
Samme Sommer (1190) viste m ny Flok sig oster paa Marker,
Dens Hovding hed Thorleif Breidstcgg, en forhenværende Munk, der
gav sig ud for en Son af Kong Eystein Haraldsson, og anforte til Ve
viis derpaa, at der mellem hans Skuldre fandtes et korsformet Arr;
Kong Gystein var nemlig, som vi have seet, bleven drcrbt ved at hugges i
Kors mellem Skuldrene Denne Flok var ellers ikke synderlig sterk, og
for saa vidt bedre end de forrige, som dens Hovding ej tillod den at
plyndre; den kom ned i Viken, foor nok saa spagfærdigt frem, og betalte
for sine Fornodenheder, saa Icrnge den havde noget at betale med. Men
dette varede ikke lnnge, og da Folkene ej fik Lov til at plyndre, gave nogle af
dem sig til at stjerte. Siden vendte Flokken tilbage igjen til Marker, og
holdt sig dcr, vistnok heel kummerligt, Vintren over saavel som den fol
gende Vaar. Der gik den Tale om Thorleif, at hans Liv skulde verre
saa eremplarisk, at det snarere lignede en Klostergejstligs, end en Lcrg
mands, at han derhos skulde vcrre saa klog, at intet kom ham uventet, og
endelig at hans Veltalenhed var saa stor. at ingen, der Horte ham tale,
kunde vredes paa ham. Disse foregivne store Egenskaber srelste bam dog
ikke fra et Angreb af Vonderne, der en Sommernat overfaldt Flokken i
en Skov. hvor den havde lagt sig lil at sove. og drcrble baade ham og
de fleste af hans Mceno; tun enkelte undkom i Skoven (1191). Det viste sig
da, at alle. hine Rygter om Breidskegg var reent Opspind, thi hverken saa
man noget Tegn til, at han bavde ventet dette Angreb, eller Horte noget
Ord af hans Mund, der kunde formilde hans Fiender. Imidlertid op
i) Efter Beliggenheden at slutte maa dette Sted vcere en af Klippe-Holmerne
eller Verne yderst ude i Kristianiafjorden. f. Er. den saakaldte Tristeen,
eller ogsaa selve Fcerder; men Navnet kjendes ikke nu leenger.
2) Sverres Saga, Cap. 114.
2) Se ovenfor 11. S. 88i),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
