- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
221

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
ll9l>, Erik Jarls pludselige Dsd.
kom der efter hans Fald et Nygtc om at han skulde vare hellig, og at
der brandt Lys over hans Grav. Dette benegtede dog Hofskalden Blatt,
og kvad et Vers derom, ja han gjorde sig endog den Umag at digte en
beel saakaldet Ervedraape eller Gravfang vin Breidskegg, i hvis Stev eller
Omkvad det bed, at der ved Fredsspilderen Breidskegg. medens han le
vede her paa Jorden, var lidet Godt, men megen Indbildskhed ’).
Aaret sorud i Tidsrummet mellem Varbelgernes Undergang
og Thorleif Vreidsteggs Fremtråden, var Erik Jarl dod under Omstan
dighcder, der gave Anledning til megen Omtale og allehaande Gjetninger.
Han blev nemlig syg i Tunsberg; da Sygdommen tiltog, lod han sig
bringe til Klosteret sandsynligviis det i Staden for ikke lang Tid siden
oprettede St. og antog Munke
dragt; efler fem Tages Sygeleje dode han; samme Tag dode ogsaa hans
Hustru, der hed Aafa, og fem Tage derefter deres Son Magnus. Delle
saa mistankeligt ud, og de fleste meente, at onde Folk havde forgivet dem.
Men hvilke disse „onde Folk" vare, navnes ikke. Nogle have derfor
mistankt Sverre selv for at have ladet Erik forgive med Hustru og Barn,
isar da det umiddelbart derefter fortaltes, at han tog tilbage under sig
selv bele den Forlening Erik havde havt, og lod den bestyre ved Sys
selmand 2). Det synes dog underligt, at Sverre, bvis han onskede Eriks
Dod, og virkelig var samvittighedslos nok til at lade ham rydde af Vejen
vaa en saa skjendig Maade, skulde have ventet saa lange dermed, da ban
dog tidligere havde havt den bedste Lejlighed dertil, ja endog, som man
skulde formode, kun havde behovet at anvise ham en eller anden Urias-
Post i Striden mod Heklungerne, for at blive af med ham paa en
langt mindre mistankelig Maade. Heller ikke erfarer man, at endog
de mest afsagte Fiendcr af Sverre siden bebrejdede ham Deelagtig
hed i Brodermord, saa meget mindre som Sverre neppe engang havde no
get at vinde derved, da Erik, hvilket Sindelag end han og Sverre ind
byrdes narede til hinanden, dog med Hensyn til sine politiske Interesser
paa det nojeste var knyttet til ham, og ikke mindre til Opretholdelse af
sin egen, end af Broderens politiske Stilling macttte lade sig det vare
5) Sverres Saga Cap. 116.
Der var nemlig paa denne Tid neppe noget andet Kloster i Tunsberg, og det
ncermeste udenfor Byen var Hovedsens Kloster; did var det dog visselig alt
for langt til at den dsdssyge Mand kunde lade sig bringe derhen. Klosteret
omtales udtrykkeligt, som det nedenfor vil sees, i Beretningen om de danske
Hsvdingers Rejse til Palæstina; naar det var stiftet, vides ikke, men da
det ikke omtales ved Kong Valdemars Vessg paa Slotsbjerget 1168 (se
ovenfor S. 25), kan det neppe v«re eeldre end den Tid.
2) Sverrcs Saga, Cap. 115.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free