Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Sverre Sigurdssem.
Nogle Danske, Goter, Nordmcend og andre vare saa ivrige i
at efterkomme Opraabet, der sandsynligviis ogsaa strax blev forkyndt i det
ovrige Norden, at de endnu i 1188 kom afsted, begave sig til Fris
land, og fortsatte Rejsen i Forening med en frisisk Flaade, til hvil
ken der siden ogsaa slog sig flamske og engelske Skibe; de udret
tede paa Vejen store Vedrister i Portugal mod de Vantroende, navn
lig hjalp de Kong Sancho at indtage Sildes i Algarve, og kom i
Lobct af det folgende Aar til Palæstina, hvor de deeltoge .i Ve
lejringen af Acre. Men hine bleve derimod ikke fecrdige med deres
Udrustninger, forend i 119!, og stjont de alle femten indbyrdes ved Ed
havd’e forbundet sig til at gjore Toget sammen, var det dog, da det kom
til Stykket, kun fem, der bleve deres Lofter troe, hvoriblandt Aage, Son
af Stig Hvide -), Alexander, en Systerson af Erkebiskop Absalon, og den
forben omtalte Sven Tborkilsfon, Simon Kaaressons Ven og Hjelper.
De udrustede fire Skibe, af hvilke Aage og Alexander vare sammen om
eet. de ovrige tre havde hver sit. Men imidlertid havde Ulf af Lauvnes
med 200 Nordmcrnd taget Korset, og forbundet sig til at gjore Folge
med dem, hvilket de danske Hovdinger, som man kan see, ansaa for en stor
Fordeel, paa Grund af Ulfs Krigserfarenhed. Dygtighed i Somandskab
og Kendskab til Farvandene. Det er allerede forhen ncrvnt, at Ulf rime
ligviis harveeret Befalingsmand i Nanafylke; ber, ved den danske Grcrndse,
kunde ogsaa det almindelige Opraab i Danmark lettest naa ham; det er
endog ikke usandsynligt, at de pavelige Udsendinger selv have vaeret i
Kongehelle og prcediket Korstog. Merkeligt er det dog. og vidner om
stor Iver for den h»llige Sag, at Ulf, den gamle ivrigr Birkebein? kunde
overvinde alt Nag mod Heklungernes og Varbrlgernes Venner, de danske
Hovdinger, ja endog gjore fcelles Sag med Sven Thorkilsson selv, der
ncesten kunde ansees som Varbelgerslokkens Stifter. Men Msbern
Snares velmeente Ord, at indbyrdes Fejder nu maatte tilsidesattes for
det store Foretagende, blev i det mindste her crrligt og oprigtigt fulgt, og
Religionens hellige Sag gjorde dem til Venner og Staldbrodre, som
l) Dette siges udtrykkeligt af Bernardus Thesaurarius: Nordmcend, Gster og
svrige Beboere af oe Ber, der ligge mellem Norden og Vesten, stridbare
Folk, hsje afVcert, foragtende Dsden, bevcebnede med Vrer, og sejlende paa
runde Skibe, der kaldes „Snekker," jvfr. Vinisauf, 11. 28. Men om dette
Tog ncevnes intet i vore egne Kilder.
Denne Stig Hvide er vel den samme som den i vore Sagaer omtalte Stig
Hvitaleder i Skaane, gift med Kong Valdemar den Istes Syster Margrete,
og Fader til Christina, der blev gift med den svenff>’ Kone Karl Sverkesssn
tFagrstinna Cap. 213, Knytlinga Saga Cap. 93). Aage var saaledes en
Systerson af Kong Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
