Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Svcrre Sigurdswn,
kun var et Skalkeskjul for at rejse en nyOprorsslok i Norge. De, som holdt Nat
tevagt paa de danske Skibe, og ikke havde Anelse om, at det var Kongen
selv, som sad i den lille Baad, der saaledes i Mulm og Morke sneg sig om
imellem dem, gave sig til at skjelde ham og hans Mcrnd for Tyve, o, a. d.;
men han svarede dertil nok saa blidt og roligt. Ved Samtalen vaagnede
flere af de andre, og kom op for at see hvad der var paafcrrde; de kjendle
Kongen, og hilste ham cerbodigt, til stor Forstrrkkelse for dem, der havde
skjeldt ham ud. Da han merkede, at man havde gjenkjendt ham, skyndte
han sig tilbage. Dagen efter lagde han ind lil Vergen. Sven Thorkilsson
blev imidlertid bange, og raadforte sig med Ulf og sine ovrige Venner,
hvad han skulde gjore for at erhverve Kongens Tilgivelse. De lovede at
gaa til Sverre og indlcegge et godt Ord for ham. Dette skettz ogsaa,
og Sverre, der aldrig viste sig uforsonlig, erklcerede sig strår villig til at tage
ham til Naade. Dagen efter blev Sven selv fremstillet for Kongen, der
modtog ham med Kys, og talte saaledes til ham’. „Jeg kan, min gode
Mand, ikke begribe, hvorfor du. stjont jeg aldrig har gjort dig selv eller
nogen af Dine den mindste Fortred, enten i Ord eller Gjerning, alligevel,
uden mindste Aarsag, har villet fare saa fiendtlig frem mod mig uskyl
dige Mand, at du endog har sogt at skille mig med Liv og Nigr. Du
kan ikke vcere uvidende om, at du derved er kommen til at blive skyldig i
alle de Mcrnds Dod, der faldt med Simon Kaaresson. Men da Guds
uforlignelige Godhed, der aldrig ophorer, har opvakt dig, stjont uvcrrdig,
til at gjore Vod for hvad du har forbrudt, vil ogsaa jeg tilgive dig, saa
som du mere har forbrudt dig mod Herrens, end imod vorHojhed. Det
kan nok vcere, at vi. hvis du ej var kommen til os, havde taget en eller
anden Straf over dig." Derpaa vendte han sig lil de,ovrige Korsfarere,
roste dem for deres gode Forscet, og indskjcrrpede dem Enighed og For
dragelighed, idet han anforte flere Sprog af den hellige Skrift. Han gav
dem det Naad. at lcegge Nejsen over Orknoerne og overvintre der. siden
Sommeren allerede var skreden saa langt hen; hvilket Raad dog ej fandt
almindeligt Bifald, da man. som det vil sees, styrede ned mod den frisiske
Kyst for at gaa igjennem Kanalen. Da Samtalen var til Ende, skjenkede
han dem Forceringer med kongckg Gavmildhed, og lod dem desuden
faa en heel Deel Levnetsmidler, saa at hvert Skid alene af Smor fik
50 Lober. Derpaa tog han Afsked med dem, gav dem Fredskys,
og udslettede ved sin venlige Ferd ethvert Spor as Frygt hos dem,
ja han viste sig endog, om muligt, endnu venligere mod Sven end
mod de ovrige.
Korsfarerne skulde nu drage afsted. men Ulf var endnu ikke ganske
fcerdig til at rejse, deels fordi han endnu havde noget at udrette for Kon
gen, deels fordi hans egne Anliggender forst maatte ordnes, og ikke gik ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
