Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
1191—1192. Korstog fra Danmark og Norge.
Hjemrejsen var i Folge med de ovrige, omtales siet ikke. Vist er det
kun, at han fra denne Tid af aldeles ikke omtales ved de Begivenheder,
der forefaldt hjemme i Norge, og hvori han, om han havde vcrret tilstede,
formedelst sin Stilling maatte have taget en fremragende Mel. Det maa
saaledes ansees for sikkert, at han ej kom hjem, og enten er han da dod
paa Nejsen, eller bleven tilbage, og i saa Fald neppe andensteds end i
Constantinopel, hvor endnu paa denne Tid saa mange Nordmcrnd havde
deres Tilbold. fornemmelig som Vceringer. Det er ikke. usandsynligt, at
en anseet Mand fra Viken, ved Navn Reidar, beljendt under Navnet
Reidar Sendemand, og som siden spillede en temmelig betydelig Nolle
i de norske Borgerkrige, har vceret i Fslge med Ulf, og ved denne 3ejli>
Tom. V. S. 341—362. Tiden, naar denne Rejse blev foretagen, angives
ikke i Skriftet selv, men man kan af de enkelte Omstændigheder, som lejlig
hedsviis anfsres, med temmelig Sikkerhed stjsnne, at den maa have vceret
den ovenfor angivne, nemlig saaledes at Opholdet i og Udfarten fra Norge
stede i 1 191, og Ankomsten til det hellige Land 1 192. Det er nemlig forst
og fremst klart af hvad der fortaltes om Sven Thorkilsson og hans Sam
tale med Kong Sverre, at Korsfarernes Ophold i Norge var senere end
Simon Kaaresssns og Varbelgernes Fald II9N. At det ej var i dette
samme Aar, sees deels deraf, at Sverre omtales som opholdende sig i Oslo,
hvilket han neppe gjorde i 1190, deels, og fornemmelig, af den Omstændig
hed, at de ikke kom til Palcestina forend efter Fredsslutningen 1192; og at
de skulde have tilbragt over halvtredie Aar paa Rejsen, er ej tcenkeligt.
Heller ikke kan man scette det Hele et Aar senere, thi deels var Sverre da,
som i det folgende vil sees, paa en saadan Fod med Danmark, at ’danske
Korsfarere af hoj Stand neppe kunde tcenk? paa at lcrgge Vejen om Nor
ge, lige saa lidt som Ulf vilde kunde have gjort falles Sag med dem, deels
omtales Varbelgerfejden som om den var i alt for fristt Minde til at ligge
to Aar tilbage. Tiden for Tilbagerejsen, 1192, passer ogsaa netop paa det
ncermeste Tidsrum efter Richards Afrejse fra det hellige Land (9 Oct. 1192),
da der endnu var flere Englændere tilbage, som ofte laa i Klammeri med de
Indfodde. Af den Omstændighed, at Aage, Stig Hvides Son, som oven
for viist, var en Systersen af den 1182 afdode Kong Valdemar, skulde man
stutte, at Galfrid Vinisauf (Itei- Meruz. I. 31, Fells Udg. S. 271), mener
just ham saavel som hans Ledsagere, hvor han blandt de Fyrster og Hev
dinger der kom til Akre, ogsaa omtaler en Frcende (nepos) af oen danske
Konge saavel som nogle danske Magnater med 400 Daner. Thi det
synes utvivlsomt, at Galfrid her netop sigter til det ovenfor beskrevne
Tog. Rigtignok kommer man da ved forste Sjekast i Forlegenhed med Ti
den, da det synes som om Galfrid henfsrer alle de opregnede Mcends An
komst til 1189, da Belejringen begyndte. Men man maa antage, at han
her kun har udtrykt sig skjodeslost, idet han paa eet Sted opregner alle dem,
der efterhaanden indtraf, endog efter Belejringens Ophor. Der kan nemlig ej sig
tes til hine Danske, der, som oven anfsrt, tidligere droge hjemmefra, thi deres
Antal udgjorde med Frisernes og andre nordiske Folks 10,000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
