Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
1192— l 193 Biskop Valdemar af Slesvig i Norge.
som paa Grund af sit Forhold i Striden mellem Kejseren og den saristr
Hertug Henrik Love havde maattet flygte til England. Valdemar for
bandt sig tillige med den saxiske Hertug Bernhard, Markgrev Otto af
Brandenburg, Grev Adolf af Holsten og Grev Vernbard af Natzeburg;
og hvad enten han nu frugtede Knut, eller fandt det nodvendigt, i egen
Person at stasse sig endnu flere Forbundne, begav han sig med eet, og ganske
uventet, til Norge, hvor han paa modrene Side skal have havt Froendcr ’),
og hvor han nu sandsunligviis fandt en lige saa venlig Modtagelse bos Sverre,
som dennes Fiender for havde fundet i Danmark. Af hvad der senere paa
fulgte, erfarer man, at Valdemar samlede en Flaade i Norge, og da man
vanskeligt kan antage, at dette kunde stre uden Sverres Medvirkning eller
i det mindste Tilladelse, bliver det hojst sandsynligt, hvad og en tydsk Forfat
ter 2) fortæller, at Sverre selv stod Valdemar bi. Det har saaledes luk
kets denne at drage Sverre ind i Forbundet mod Kong Knut og Hertug
Valdemar. Sverre havde just nu et kort Pusterum, hvori han var fri for
udvortes og indvortes Krige og kunde saaledes bruge sine Folk og
Skibe udenfor Landet. Og efter alt det Uvenssab, der vistes ham fta
Danmark, istrr af Erkebiskop Absalon, der. saa lnnge han levede, kunde
betragtes som den egentlige Leder af Danmarks Politik, og i den heftige
Strid, som nu var opstaaet mellem Sverre og Gejstligheden, lagde hele sin
Indflydelse i Vegtssaalen for at bevirke Sverres Nederlag og Undergang,
er det ikke at undres over, al ogsaa Sverre nu greb den Lejlighed til at
ydmyge den danske Konge og Regjering, som et Forbund med hine mceg
tige Fiender syntes at ville aabne ham. Valdemar stal og have bessgt
den svenske Kong Knut, Sverres Svoger og ligeledes faaet ham ind
i) Dette navnes udtrykkeligt hosCyprcrus, episc. p .2oB ,uden atman
dog nu kan paavise, hvilke disse ~mcrgtige Msdrenefromder" have varet. Af Pave
Innocentius Ill’s Brev (11. 335), sees det, at Valdemar var fsd i dobbelt Egte
slabsbrud, fslgelig at hans Moder ej var Knut Magnussens retmæssige
Hustru, den svenske Kong Sverkes Datter. Her kan man heller ikke, med
Suhm, gjette paa Dronning Ingerids Born i Norge, thi disse vare Sver
res mest afsagte Fiender, fornemmelig Nikolas Arnesson, der just nu paa
denne Tid begyndte at gjore allehaande Stemplinger imod ham.
) Arnold af Lubeck IV. 16.
’) Rnklosters Annaler (Langebek I. S. 164) angiver udtrykkeligt, at Valdemar
1 192 begav sig til Norge, hvorfra han vendte tilbage med 35 Langskibe.
Ogsaa de isl. Annaler berette, at han 1192 flygtede fra Danmark, uden
dog at tilfoje „til Norge." Ide esromske Annaler staar at han flygtede
til Nezem Bvec!ls. Dette kunde maaskee vcerc Skrivfejl i Stedet for
Bve,um" (Kong Sverre)i men da Arnold af Lubeck I. e. udtrykkeligt nav
ner baade den norske og den svenske Konge som dem, der ydede ham Hjelp,
og Knut desuden var Sverres Svoger, bliver det hsjst sanosynligr, at den
urolige Mand ogsaa opssgte ham; ja maaskee at han endog opholdt sig den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
