- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
240

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sverre Sigurdeso».
Dag var dod, og Liget indsat i Kirken, op til Borgen, for at faa en
Deel af Vescetningen afgiven til Forsterkning. Det kunde synes noget
dumdristigt, at han med saa faa Folk vovede sig ind til Byen, men han
vavde, siges der, faaet den nojeste Besked om alt hvad Oyesteggerne toge
sig til, og han vidste vel saaledes, at han intet havde at frygte af dem.
Han blev ikke lcrnge i Byen, men roede, da han havde udrettet sit Erende,
strar ud til sine Skibe, som han nu lod lcrgge ud til Hvarven, lige over
for den fiendtlige Flaade, og nepfte en Fjerdingvej fra dem. Efter sin
sædvanlige Viis roede Sverre selv i Nattens Morke paa en Baad over
til Florevaag, for at udspejde Fiendernes Vagter, og lytte til deres Sam
taler. Han var ogsaa heldig nok til at faa hele deres Angrebsplan at
hore, just som de Anforende raadsloge derom. De vilde begynde Angrebet
i Lysningen nceste Dag. „Mit Raad," sagde Hallkell Jonsson, „er at tenge
vore Slibe sammen, thi da ville vore Folk kcrmpe »nest uforsagt. Vi
bor begynde med Steenkast, saa lcrnge vort Forraad af Stene strcrkker til;
derefter skulle vi tage til Skudvaabnene, og endelig, naar de ere opbrugte,
scrtte ind paa dem og begynde Haandgemcrng, saa de skulle huske det. Da
vil Sagen snart vcrre afgjort, naar kun enhver bruger sig som han kan;
for ovrigt raade Gud." Da Sverre havde hort dette, roede han tilbage
til sine Mcrnd, og fortalte dem om Oyeskeggernrs Plan. „Jeg tror der
for," sagde han, „at vi gjore bedst i at forekomme dem, og angribe dem
strar, forend de endnu vente det. Om det enda ikke er lyst, naar vi
lcrgge imod dem, stulle vi, for at kjende vore egne Skibe fra Fiendens,
knytte et hvidt Lceredsbaand foran paa Stavnen. Det gjelder iscrr at
passe os ved det forste Angreb, da deres Skibe ere saa meget hojere end
vore; vi skulle derfor holde vore Skibe saa vidt muligt fra hinanden, saa
lcenge Fjenderne endnu ere i den forste Hidsighed, og I skulle da kun
soge at dcrkke eder, og lade dem kaste sine Vaaben fra sig, medens I
derimod spare eders Vaaben og vogte eders Aarer, thi begge Dele
ville vi trcrnge til. hvo der saa sejrer." Sverre havde i alt 20 Skide,
alle temmelig smaa, Oyeskeggerne 13, men de fleste store. Sandsynligviis
har da Oyeskeggernes Folkestyrke udgjort omtrent 200 N Mand, Sverres
derimod neppe flere end I2W. Sverre blev dog ikke ftrrdig med sine
Forberedelser, forend det allerede gryede af Dag, (Palmesondag den 3die
April) og Oyeskeggerne, der havde ligget uden Tjeld om Natten, losnede
Landtougene og roede ud af Vaagen. De lagde Kabel-Liner imellem Ski
bene baade for og agter, og roede alle frem jevnsides for at opsoge Sverre.
Men da det endnu var msrkt. vidste de ikke af, forend Sverres Skibe
tom rendende lige ind paa dem. Begge Partier istemte strar Hcrrskrig
og Oyeskeggerne grebe i al Hast til Linerne, fm- gt h.i<,< Skibene sammen,
men disse lob frem med staaende Master og stodte Aarernr istytter for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free