- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
242

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242 Sverre Sigurdsssn,
gernes Skibe ryddedes, det ene efter det andet, og for hvert Skib. som
blev ryddet, besatte Birkebeinerne det. og brugte det mod de svrige. for
ladende deres Smaastuder. Oycsl’eggerne havde, som nys berettet, faaet
fat paa Sverres Merke, Sigrflugan, de havde stillet det oft i Stavnen
paa deres Hovdingstib, saa at Birkebeinerne tydeligt nok kunde see, hvor
de havde at soge det. Derhen trcengte de derfor af al Magt, og endte
itte, forend de havde faaet fat paa Merket; derpaa entrede de, og ryddede
Skibet fra Stavn til Stavn. Kongesonnen Sigurd sprang overbord, men
blev dreebt, idet han sogte at frelse sig ved Svomning. Derpaa flygtede
Lodin, Son af Paal Smaatt-Auga, og Hallvard bratte ’), hver med sit
Skib. Olaf larlsmaags Skib blev ryddet ; ogsaa han sprang ud for at
svomme i Land, men Birkebeinerne vadede ud imod ham, og drcebte ham
paa Strandbredden. Hallkells Skib var det sidste, som ryddedes, fordi
det var det bedst besatte og hojeste. Han faldt selv med den storste Deel
af Besætningen. Overhoved saldt ncrsten hele Oyeskegggernes Mandskab.
paa enkelte ncer. som fik Grid. Kongen havde sagt. at der ikke skulde
synges Hojmrssr i Byen. forend han kom tilbage fra Striden, hvis det
ikke varede alt for lcrnge. Og det slog netop ind, at det just var Messe
tid, da han kom roende ind til Byen med alle de erobrede Skibe. Mes
sen blev simledes afholdt i rette Tid.
Sverre havde vundet en fuldstændig Sejr, men den var dyrekjobt,
thi mange af hans Mcend vare faldne; nogle dode ogsaa strar efter af
sine Saar, hvoriblandt hans Svoger. Baard Guthormsson. Det var
endnu, da den Sagaberetning, vi her folge, blev nedskreven, alles Ud
sagn, at man ikke vidste af noget Slag at sige, hvor den sejrende Part
havde faaet Overhaand mod Skibe, der vare saa langt hojere end de
res. Men hvad der gjorde Udslaget, var Virt’ebeinernes storre Krigsvant
hed og Fcrrdighed iat ordne Angrebet. Oyesteggerne vare tapre nok
til at slaas, men mindre ovedr, og toge sig ikke nok i Agt.
Ikke lcrnge efter Slaget fandt man Sigurd Magnussons og Olafs Lig.
Kongen lod det fsrft stille til offentligt Skue, for at man kunde overbevise sig
om. at det virkelig var Liget af den Hovding, Oyesteggerne havde kaldt deres
Konge. Siden lod han det begrave sondenfor Sanghuset paa Marietirkegaar
den. Her blev der ogsaa opkastet en stor Grav, hvor de fleste af Oyefleggernes
i) PaalSmaatt-Auga, en af Heklungernes Hovdinger. var, som ovenfor berettet,
falden l Slaget i Sokndalsfjorden. Hans Sen Lodin var altsaa ikke fra
Orknserne. lige saa lidt som Hallvard Bratte, og man seer heraf tydeligt, hvad
der og ligger i Sagens Natur, at der blandt Vyesteggernes Hovdinger var
foruden Hallkell mange forhenvcrrende Heklunger og Kuvlunger, ligesom ui
ogsaa i det folgende se Lodin, Hallvard og Sigurd larlsson komme frem
igjen som Baglerhsvdinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free