Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Sverre Sigurdsssn.
deres Samtykke, hvilket var vanskeligt nok at erholde, fordi de havde me
get imod ham. ærkebiskoppen, heder det, syntes at vcrre i en slem Knibe,,
fordi han gjerne vilde gjore begge Parter tilpas; han og andre velme
nende Mcend bare Bud imellem dem, og bragte det omsider dertil, at de
begge samtykkede i at han indviedes, hvorpaa Eystein da forrettede Ind
vielsen (2den Juli 1178) i Overvår af Biskop Vrik i Stavanger og Bi
skop Paal i Bergen >), Naar Eystein endog med Hensyn til Indvielsen
af en islandsk Biskop, over hvilken dog Norges Konge endnu intet havde
at sige. var saa afhcrngig af det kongelige Samtykke, maatte dette Sam
tykke vcrre endnu mere nodvendigt ved Vescrttelsrn af Vistopsstole i Norge.
Og om man end antager hiint Frihedsbrev af 1174 for egte, eller idet
mindste forbindende for Magnus Grlingsson, omtales dog Ophcrvelsen af
det kongelige Samtykke der,kun til Slutningen, ligesom i Skyndsomhed og
Forbigaaende, og saaledes at der ojensynligt alene sigtes til den af de tre
Konger gjorte Indrommelse, der efter den senere Fortolkning kun skulde
vcrre midlertidig; thi drt hrdir ikke, som i de folgende Akter, denne Sag
angaaende, at „Kongens" Indblanding og Samtykke er ophcrvet, men
kun «at det kongelige Samtykke er afskaffet, saaledes at nemlig Kongerne
ikke skulle spsrges ad". Flere af de nye, til Hierarchiets Befæstning sig
tende Bestemmelser passede heller ikke med den endnu gjeldende Lovgivning.
I Gidsivathingslagens Christenret —» den eneste, hvor dette Punkt ud
trykkeligt omhandles, staar der ligefrem- „den stal vcrre Biskop, hvem
Kongen vil, og som rettelig er valgt og her indviet til Stavs og Stols ")."
Da man ikke kan antage, at Forholdene vare forskjellige i de forskjellige
Lagdommer, og da navnlig Vidsiva-Loven desuden ogsaa gjaldt for en stor
Teel af Oslo’s Bistopsdomme maa en lignende Bestemmelse have gjel-’
det ogsaa for de svrigr Bistopsdommer, om den end ikke i de andre Love
udtrykkeligt er optagen, men snarere forudsattes som faldende af sig selv.
Der findes beller ikke enten i Oidsiva-Thinget, Vikens, eller Gulathings
lagens Christenret nogen Bestemmelse om Rumastatten; thi alle tre ere
i) Finn Jonsson, isl. Kirkehistorie I. S. 289; udførligere fortalt i den endnu
utrykte St. Thorlaks Saga, hvoraf dog tilstrækkelige Uddrag, navnlig om
denne Sag, ere givne af Werlauss i Fortalen til Udg. af etc.
S. XXV,
2, Eids. Ehr. R. 31 (27).
2) Endog Eidsvold, hvor Eidsiva -Thinget holdtes, laa som en Deel af Rauma
rike under Oslo Viskopsstol. Naar det altsaa i Eidsiva - Christenretten Eap.
10 heder, at Biskoppen hver Sommer stal komme til Eidsiva-Thinget og
hore Lovbogen m. m., da maa denne Forpligtelse have paahvilet baadc Os
los og Hamars Biskopper. let Haandstnft af den nyere Eids. Lov er ogsaa
Intimationsbrevct af Kong Magnus henvendt til begge Biskopper, Andres l
Oslo og Thorstein i Hamar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
