Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Sverre Sigurdsssn.
blider det af stor Betydenhed, at der ikke engang i denne ..Guldfjeder"
eller modificerede Christenret findes et Ord om Maaden, hvorpaa Grkebi
stoppen stal udvælges; del synes nccsten, som om man har undgaaec at
bersre dette Punkt. Gt andet Spsrgsmaal, som ligeledes endnu svcrvrde
uafgjort, da Biskoppernes Interesser her endnu sirede mod
kraternes egen, var Patronatsrettcn over de Kirker, Konger eller Pri
vatmand paa egen Bekostning havde opfort, og Bestyrelsen af det Gods.
som de havde stjenket til disse Kirker. Til denne Patronatsret og Ve
styrelse ansaa nemlig hine Givere sig fremdeles berettigede, og betragtede,
som det synes, de Bestemmelser i Christenretterne, der tillagde Biskop
pen Retten til ~at raadc over alle Kirker og al Christendom og indsertte
de Prester, han vil", som ej vedkommende andre end de offentlige Kir
Sele er kommen paa (jvfr. ovenfor 11. S. 938): bliver det temmelig ty
deligt, at denne Paragraf netop maa have varet en af dem, der fandtes i
Guldfjeder, ikke i Graagaas; det samme maa vare Tilfaldet med Art. 111.
2, der forordner at alle Sekter i Christenretten stull? vare „sslvmetne,"
thi ogsaa dette var netop et af Stridspunkterne og en af de Indrømmel
ser, Eystein havde tiltvunget sig af Magnus Erlingsssn, ligesom hiin „Fors
gelse i Skydshestenes Antal" (gunmeiNum eczuurum), som det hedder i det
tvivlsomme Brev af 1 174). Da vi altsaa sinde netop disse to omstredne
Bestemmelser optagne i den saakaldte aldre Frostathings-Christenrct, medens
den tillige indeholder hine Artikler, hvor Erkedistopperne lon og Eystein, samt
Kardinal Nikolaus og Pave Alexander udtrykkeligt navnes, og saaledes ikke
kan vare aldre end Eysteins Tid, bliver det heel sandsynligt, at vi i den
paa det narmeste have „Guldfjeder" for os. Hermed er det ikke sagt, at
jo senere enkelte Modifikationer kunne vare og virkelig ere foretagne ved
den, da den, som det siden vil vises, vedblev at vare gjeldende Ret nasten lige til
Reformationen, og det i aldre Tider var sadvanligt at indlemme senere For:
andringer i Loven selv: navnlig sees dette at vwre steet i Art. 11. 18, hvor
der tales om Ostetiende, der trader i Stedet for den aldre ~Bidreldestiende."
hvilken Forandring aabenbart skriver sig fra Erkebiskop lon den yngres
eller hans narmeste Formands Tider (se hans Christenret Artikel 19, svfr.
den norske Oversattelse afTunsbergsforliget), medens endnu i den saakaldte
Sverres Ehristenret. som dog maa vare yngre end den oven omhandlede
Christcnret (se nedenfor), Bestemmelsen om Vidreldestiende i den ellers uforandret
optagne Artikel (35) låses i sin oprindelige Form. Men saadanne Smaaforan
dringer hindre ikke, at Hovedindholdet dog skriver sig fra Eysteins Tid. Hvad
der herom maa ansees aldeles overbevisende, er, at medens det tvivlsomme
Brev af 1174 udtrykkeligt navner Bestemmelsen om hsjere Straf for den,
der udgyder Blod i Nidaros Domkirke eller dens Kirkegaard som given af
Kongerne (d. e. de tre Konger) og bekraftet af Magnus Erlingss«m, heder
det i Frostathings-.Lovens Christenret 11. Il), hvor Bestemmelsen er optagen,
„i Christkirken eller i Mariekirken eller i deres Kirkegaard," hvilket viser at
Loven er skreven medens Mariekirken (den aldre) endnu stod paa samme
Kirkegaard som Christkirken og ikke var flyttet, medens Artiklen, optagen t
Sverres Christenret, kun taler om ~C hristkirken".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
