Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
1!79. Kirkelige Forbed. Strid om Patronatsretten paa loland.
vaner fra Hedendommens Tider, fast grundede i Folketroen, ej ftrax kunde
afskaffes, og derfor, til Forebvggelfe af alt for store Misbrug, stilledes un
der Gejstlighedens Befwrelse. indtil de l’leve udelukkende for gejstlige Sa
ger)! „Tommen red kogende Vand, eller red gloende Jern eller Trekamp,
tilsteder den katholske Kirke ikke mod nogen, end sige mod en Viskop" ’).
Alexander paalagger bam dernæst, indstændigt at paamindr det ham under
givne Folk om al yde sin Tiende ordentligt, og vagrede nogen sig derred,
skulde han efter tre Gange gjentagen Paamindelse satles i Ban, indtil
han havde gjort sin Skyldighed. Heller ikke skulde man bore paa eller
lempe sig efter dem, der vilde tilbagekalde Gaver, som de selv eller deres
Forfædre barde skjenket til Kirken. Hris de virkelig toge saadanne Ga
ver tilbage og ej rilde lade Kirken nyde godt af dem, skulde de vare Ex
kommunikation underkastede, indtil Tilbagegivrlsen skede. Og endelig bestem
mes Erkommunikation for dem, der lagge voldsom Haand paa en Gejst
lig, undtagen til Selvforsvar, og saadanne skulde ej kunne absolveres fra denne
uden af Paven selv eller den, hvem han sarskilt havde givet sit Mandat
dertil. At en Skrivelse af samme eller lignende Indbold ogsaa, som ovenfor
antydet, maa vare afgaaet til Erkebiskop Eystein for at efterleves i hans
Provins, og at Gystein heller ikke bar undladt at soge de ber indeholdte
Bestemmelser og Forbud satte i Kraft, sees tydeligt af de Forhandlinger,
der fandt Sted strar efter Biskop Tborlaks Tilbagekomst til Island og
Tiltrædelse af sin Biskopsstol. Allerede i det forste Aar derefter,
beder det (allsaa 1179), begyndte han ester Erkebiskop Eysteins Tilskyn
delse at gjore adskillige Forandringer i den islandske Kirkeforfatning, nem
lig ved at indfore Erkommunikationen og Eoelibatet, og bestemme Boder,
der for flere Forseelser skulde tilfalde Biskopperne, samt, hvad der isar
vakte megen Tvist, at overfore Patronatsretten over Kirkerne fra Lagmand
til Gejstligbeden. Da han i det anforte Aar visiterede Ostfjerdingen, hvor den
magtige og rige Sigurd DrmssM boede paa Svinaftll, kom han ftrax i
Strid med ham om dette Punkt. Sigurd vilde lade en Kirke, han havde opfort,
indvie, men Biskoppen lod ham komme til sig Morgenen efter sin Ankomst,
og fremlagde en Befaling fra Erkebiskop Eystein, hvori denne bad ham at
tage under sin Bestyrelse alle Kirker og alt Kirkegods i sit Viskops
domme. Sigurd vilde ej indlade sig derpaa, og sagde a! han ikke vilde
give Slip paa. hvad han hidtil havde besiddet uden Paatale. Men Vi
’) Her paaberaaves en Bestemmelse af Pave Stephan V (816-817), som
dog ikke egentlig ncrvner Ordalet, men mere omtaler og lernprsven
som et Slags Tortur: (ferri cnnctentiz vel nc<uN serventis exnmmntiune
eunseBBiunem » ciuolibet, B»eri nnn eensent eanoue«).
’) Om ham vil der nedenfor blive talt ncermere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
