Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
1179. Kirkelige Forhold. Strid om Patronatsretten paa Island.
stuttet paa, ikke at kare sig det mindste derom. „Jeg tror ikke", sagde
han, „at Erkebistoppen stjsnner Tingen bedre end mine Forfcedre, Samund
frode og hansSonner; heller ikke vil jeg vare med at fordomme vore aldre
Viskoppers Fremfcrrd her i Landet, for saa vidt disse godkjendte Landets Skik,
at Lcrgmamd raadede for de Kirker, son, deres Forfædre stjenkede Gud
med den udtrykkelige Betingelse, at de og deres Efterkommere skulde have
Vlaadighed over dem". Biskoppen paaberaabte sig, bvad der nys var op
lcest, saavel som mange andre kirkelige Bestemmelser; men lon svarede:
„I faar kalde dem bansatte, som I ville, men ikke overdrager jeg min
Kirke til eder". Saaledes gik hele Dagen hen, idet enhver blev ved sit.
Falles Venner bade nu Biskoppen at give efter, og, heder det, da han
fandt at Mcengdcn var paa lons Side, og overvejede at Paastaaelig
hed her ikke vilde gjsre Gavn, men derimod Skade paa mange Maadrr,
gav han virkelig efter i det Haab, at han nok siden ved Erkebiskop Ey
steins Hjelp skulde skaffe Kirken dens Net. Saaledes indviede han da samme
Dag Kirken og sang Messe, stjsnt han ej havde faaet sin Vilje frem, og
tog sig meget nccr af dette Udfald paa Sagen. Men, lagger Sagaen til,
fra den Kant, hvor han ventede at faa Trost, kom der kun bedrsvelige
Tidender, thi ikke lange efter blev Erkebiskop Eystein landflygtig for kir
kelige Saga-, og nu lyttes alle her til Lands at de kunde gjsre, som man
havde gjort i Norge; de fulgte derfor lons Gxempel, faa at ingen vilde
give Kirkerne i hans Vold, og det hele Karemaal endog maatte falde i
hans Emdedstid" Naar det her heder, at Gystein blev landflygtig for
kirkelige Sager, udtrykker Sagaen sig tilsyneladende ikke ganske nsjagtigt. da
Sverres Saga kun beretter at han tog Flugten efter Slaget paa Ilevollene, da
Magnus Erlingsssn flygtede til Danmarkog Sverre havde sat sig fast iThrond
hjem. Men foruden at man allerede i en vis Forstand kan sige, at han flygtede
for Kirkens Sag. for faa vidt denne faldt sammen med Magnus’s, viser
Beretningen sig for ovrigt faa paalidelig, atdens Udsagn, endog taget ien
mere ligefrem Mening, maa have meget for sig, saa at man vel maa antage, at der
havde forefaldet Begivenheder, som Sverres Saga ikke omtaler, men som Ved
Siden af de politiske Omvaltninger kan have bevceget Gystein til at forlade
Landet. Og her ligger det da narmest at antage, at han netop i sit
Disces, og fornemmelig i Thrsndelagen, har ssgt at scette de nys omtalte
Fordringer igjennem med saadan Strenghed, at han derved gjorde sig de
fleste’ af Thrsndelagens Stormand til Fiender, og at dette ej alene bidrog
til at stemme dem gunstigere for men ogsaa til at gjsre det
umuligt for Eystein at opholde sig ved sin Viskopsstol, saa lccnge Sverre
’) Uddrag af Biskop Thorlaks Saga, i Werlauffs G, XXX, XXXI.
lvfr. hermed ovenfor S. 4,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
