Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
1190. Strid om Besættelsen af Stavangers Bistopsstol.
til Nidaros ledigblevne Biskopsstol i Stavanger et nut Stridssporgsmaal.
Den stod en kort Stund ledig under Eriks egen Vesturelse, indtil, som
han siger i Brevet, „baade Gejstligheden og Folket eenstemmigt valgte til
Biskop en Mand, der baade med Hensun til sit Liv og sin Lærdom der
til var stikket" Tenne Mand var ingen anden end Nikolas Arnes
skM af Stodreim, Kong Inges og Orm Kongsbroders Halvbroder, der
som saadan havde vcrret en af Sverres bitreste Fiender og ivrig Tilhcrn
ger af del forrige Negjeringssustem, ja som ikke engang var Gejstlig, men
derimod endog havde fort Vaaben mod Kongen, f. Er. i Slaget paa Ile
vollene. Han havde sikkert, ligesom de ovrige fornemme Mrnd af dette
Parti, holdt sig til Magnus, saa lamge denne levede, men derimod, fom vi al
lerede ovenfor ytrede efter Magnus’s Fald sandsunligviis underkastet sig
Sverre og ikke deeltaget i Kuvlungernes Opror, da ban ellers formedelst
sin hoje Byrd og store Anseelse upaatvivlelig maatte have ncrvnt
som en af deres fornemste Hovdinger. Ter tales ikke tidligere om, at
han havde faaet nogen lcrrd Opdragelse, men en saadan maa dog vcrre
bleven ham til Deel, siden Erik udtrykkeligt taler om hans Lcrrdom, og
han i modsat Fald neppe engang kunde blive valgt! men det er rigtignok
ogsaa muligt, at han forst har benyttet den ufrivillige No, han fik efter Mag
nus’s Fald, til at lcegge sig saa vidt efter de for en Gejstlig nodvendige
Kundskaber, at man til Nod havde noget at paaberaabe sig; for en faa hsj
burdig Mand som han behovedes der vel ikke saa meget, da det hele var en
Parti-Sag, man vilde scrtte igjennem Det er ej at undres over, at
Sverre modsatte sig dette Valg. Hoved-Bevcrggrunden var, som han selv
siden angav hans grundede Frygt for at Nikolas vilde bruge den store
Magt og Myndighed, han derved fik, til hans Skade; men da dette ikke
var en Grund, der ligefrem kunde paaberaabes, angav han som Aarsag til
Valgets Ugyldighed, at han selv ikke havde vcrret tilstede ved Valget og
afgivet den forste Stemme "), idet han stedse holdt fast ved den Paastand
Sverre, og derfor blev jagen i Landflygtighed af ham. Men han omtaler
det strar efter Sverres Giftermaal med „lilic, tlolnnrum," (her menes
Margrete af’ Sverige), og fer Kuvlungernes Opstand; det heder endog om
denne „post »nnoB," hvilket, med Hensyn til Eriks Landflygtighed,
ja endog til Snerres Giftermaal, er urigtigt.
>) Erkebiskop Eriks, af Abbed Villjam konciperede Brev, I. o.
Se ovenfor S. 1197.
2) Han brugtes dog, som vi have seet, af Kong Magnus til Underhandler, hvil
ket maaffee tyder paa en vis Færdighed i boglige Syster.
4) Nemlig i de Indvendinger, han ncrvnte for Dronningen, se nedenfor.
5) Dette angives udtrykkeligt af Erkebiskop Erik i hiint Brev, og der er ingen
Grund ril at antage Angivelsen for urigtig, saa meget mere som den samme
Paastand ogsaa forekommer i
17 K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
