Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Sverre Sigurdsssn.
les übekjendt med de sande Forhold) angives at vcere „den Christendoms
bolk, der indrettedes af Sverre og alle Viskopperne", og foran hvilken hiint
Statut om Vanscrtningssager er still c t som et Slags Indledning, men hvil
ken Christenret desuagtet aabenbart kun viser sig at vare et Udkast, fore
lagt Kongen til Antagelse, men sum denne umuligt kan have indladt sig
paa at antage, da den netop indeholder alle de Hierarchiet gunstige Be
stemmelser, der udgjorde Hovedstridspunkterne mellem Kongen og Grkebi
stoppen paa dette selvsamme Mode, saaledes som det strax stal vifts.
Denne saakaldte Ehristendomsbolk er nemlig kun en temmelig stjodeslos
Sammenstobning af den Eldre Oulathings-Ehristrnrrt, og den aldre Fro
stathings-Ehristenret, der saa godt som ganske heel er optagen netop i
den Form, hvori vi af andre Afskrifter lcrre denne at kjende, og som, ef
ter hvad ovenfor er viiss, neppe er synderlig forskjellig fra den, hvori den var
bragt i den ved Erkebiskop Gysteins Foranstaltning forfattede Afskrift, kal
det Guldfjlder. Den indeholder ej alene den oftere omhandlede, ogsaa i
Afskriften af Gulatbingsloven indforte, Bestemmelse as om Kronens
Ofring -). men ogsaa (§ 57) Bestemmelsen om at alle Sekter er solv
metne i Christenretten. om nt hver Hest, der har baaret Sadel eller Sele.
stal kunne tilsiges i Skyds, l§ 53) og endelig Banscrlning eller
Exkommunikation (§ 73) med Tillag af Fredlosbedsstraf for den, der ikke
efter tre Maaneders Forlob gjor Psnittns. Til Stolte, rimeligvils, for
alt dttte. fremlagde da Erkebiskoppen den for omtalte „Guldfjcder", saa vel
som den kanoniske Net og en Deel Pavebreve, medens Kongen derimod paa
beraabte sig Landets Lov og den af Magnus den Gode besorgede Graa
gaas. Erkebiskoppen paastod, at det tilkom Biskoppen at raade for enhver
Kirke, lige meget offentlig eller privat, naar den forst var indviet ; Kongen
l) Hvad der er udeladt af Frostathings Lov, er kun uvæsentlige Ting. og hvad
der ellers indeholdes ide af Gulathings Lov optagne Stykker. Da denne
Afskrift navner Gulathing og heelt optager Gulathings-Lovens Thingfare
kapitcl, skulde man tro at den ncrrmest har vcrret indrettet til at indsattes
i Gulathings-Lovens Koder. Den, der bestemtes til Frostathings Lov og Eid
siua-Lov, have da i dette Stykke vcrret noget forstsellige. Det samme kan
man ogsaa slutte deraf, at der, hvor Diocesanforstanderen omtales, altid
staar „Biskop", ikke „Erkebiskop"
Af Bestemmelsen indfere kun den fsrste Linje, naturligviis fordi den allerede
stod i Gulathings-Loven.
s) Her viser sig Skjsdeslssheden, hvormed Redaktionen er gjort, thi da der
ogsaa her tales om „Biskop", og det desuden foran, § 16, udtrykkelig er
tilfojet, endog ved scerstilt Indskydning, at Biskoppen skal have 30 Mand
paa sine Kirkevielses-Rejser, er det klart, at hiin Bestemmelse tankelsst er
optagen af det til Frostathings-Loven indrettede Eremplarz thi om Lydbiskop
perne var der ued denne Skydsforegelse ikb’ Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
