Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
1190, Koncis Strid med Erkebiskoppen paa Thinget.
vilde derimod have at saavel Sognekirker, som mindre Kapeller, naar de
kun vare opforte paa Kongsgaarde, skulde ansees som kongelige Kapeller.
Han vilde heller ikke vide af noget scrregent gejstligt Forum for Gejstlige
i verdslige Sager lige saa lidt som han vilde sinde sig i, at Erkebiskop
pen paa sine Rejser skulde have saa stort Folge, Men da der, som man
nok kan forståa, ikke kunde blive nogen Enighed mellem Kongen og de gejst
lige Herrer, forlod ban rimcligviis Modet, og begav sig til Tbrondbjem,
hvor han lod ærkebiskoppen indkalde til Frostathing -). Merkeligt
nok fremmodle ogsaa ærkebiskoppen, som man erfarer, uagtet han el
lers protesterede saa ivrigt imod Gejstliges Indsttvnniug for verdslige
Retter. Paa Tbinget lod Sverre Lovbogen, det vil sige de Bestemmelser
i „Graagaas", han paaberaabte sig, oplåse. Her stod om Biskoppens
Folge, at naar han rejste i sine Embedssysler, skulde han kun have .?<)
Mand og l 2 Skjolde, alle hvide Teste Lovbud fordrede Sverre
strengt overholdt. „Erkebiskoppen," sagde han. „behover ikke al have nogen
Hird eller Hcrrmcrnd eller fuldskjoldet Skib, og dog tager han sig saa
stor Fribed udenfor hvad Loven berettiger ham til, at han farer med en
tt)vescrdet Snekke, ombord paa hvilken der er 99 Mand eller mere, med
Skjolde fra Stavn lil Stavn; vi Birkebeiner buste nok, hvor vi fik
fole at Erkebiskoppens Skib var sterkt besat, da han lod os angribe un
der Hattebammeren Saaledes gik det og i Bergen, da vi anfaldt Ski
bene: Erkebiskoppens Skib og Krigsfolk vare hurtigere til at gribe til
Vaaben og stride mod os, end Kongens egen Trop. Mig tykles det
rettere for Gud, om Erkebiskoppen aldeles ikke havde storre Hird, end Lov
og Ret hjemlede ham, thi det er jo ingen, som herjer mod ham eller Kir
ken; men at han heller giver Penge ud til at holde Folk, som bryde, fremst’affe
og tilhugge Steen foras fremme Arbejdet paa Kirken, saaledes som Planen er
lagt Erkebiskoppen svarede heriil: „Paven i Rom satte mig til at raade over
!) Saaledes maa vel Udtrykket i Eriks Brev til Paven, I. c. forklares: le",
so,i mo6o communi cleeum vult in cgnzzi« cuntrg gnnctornm nl>-
tium tleceetl» . . in Bu»m curism te-mi et n BN<B 88teIIilidu5
2) Der staar i Sverres Saga kun „paa Thinget", men at Frostathing (det vil
sige, afholdt i Byen, se ovenfor 11. Side 650) her menes, ffjsnnes af hvad der
senere berettes om Venderne d. e. de forsamlede Thingbonder.
’) Med disse „tolv Skjolde" sigtes, som man seer, til Erkebiskoppens Udrust
ning paa hans Ssrejfer. Meningen er altsaa: 30 Mand til Lands, og 12
hvide Skjolde paa Skibet til Sos. Skjoldenes hvide Farve antydede vel Er
kebiskoppens fredelige Kald. Kongen havde derimod rede, som den der var
overste Krigshovding.
4) Heraf seer man altsaa tydeligt, at Arbejdet ved Kirkens Udvidelse nu var,
cller i det mindste skulde vccre, i fuld Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
