Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
119? Sverres tilbagevendende Gesandters Dod.
vi endnu have en af Pave Coelestin til Domkapitlet under 17de Marts
1196 udfærdiget Bulle, hvori ban udtaler sin Forbauselse over, hvad de
havde paaklaget for ham, at uagtet Pave Hadrians Foranstaltninger vare
nu de gejstlige Jurisdiktioner i Lcrgmccnds Hccnder, og der tilstodes disse
utilborlig Magt i aandelige Sager, tilfojende. at da han onster at ud
rydde en saa skammelig Uskik af Nidaros Kirke, forbyder han herved paa
det bestemteste nogen som helst Lcrgmand inden Diocesen at udsve kirkelig
Jurisdiktion eller paadomme Sager, der hore under kirkelig Domstol ’).
Saa hurtig en Afgjorelse fik ikke det egentlige Hovedanliggende, for hvis
Skyld Gesandterne fra Norge nu opholdt sig ved Kurien, deels fordi
det altid maatle udfordre nogen Tid, inden Paven kunde tage nogen Be
stemmelse, deels sordi han vel ogsaa just paa denne Drd maa have vceret
saa godt som udelukkende optaget med Forberedelserne til det nye Korstog,
som allerede 1195 var prccdiket i Tydskland af Legaten, Kardinal Gre
gorius, og hvortil en Mcengde Fyrster saavel i dette, som i det fslgende Aar
lode sig korse"). Over Udfaldet af Gesandternes Sendelse hviler der et ner
sten uigjennemtrcengeligt Merke. De opholdt sig i Nom indtil Slutnin
gen af Aaret 1196. og vendte da tilbage i Folge med Fidantius, Kar
dinal-Presbyter af St. Marcellus, hvilken Pave Coelestin sendte til Dan
mark, fornemmelig, som man maa antage, for at prcrdike Korstog, men
vel ogsaa for ved Siden af dette at rsgte andre Grender, som kunde fore
komme, og af hvilke da det, der havde kaldet hans Ledsagere til Rom,
ikke kan have vceret det ringeste ’). De kom lykkeligt til Danmark, men
l) Originalen i det norske Rigsarkiv, se vipt. IXorv. I. I.
°) Det var fornemmelig paa Rigsdagene i Gelnhausen og Worms, i Oktober
og November 1 195, at mange af de tydske Fyrster toge Korset. (Wilkens
Gesch. der Kreuzzuge V. 16, 17). Kort efter drog Kejser Henrik tilApulien,
for at dcrmpe nye, der udbrudte, Uroligheder, Ogsaa dette maatte bidrage
til at optage Pavens Opmerksomhcd.
’) Vel ncrvner Sverres Saga Cap. 128 ikke Kardinalen ved Navn, og henfs
rer og, som det synes, Kardinalens og Sendebudenes Dod til Vintren efter
den Host, da Biskop Nikolas forligede sig med Grkebistopperne, altsaa 1 195
—96; men det er dog aabenbart, at ingen anden end Fidantius er meent,
thi deels vilde en Kardinal-Legats Ded i Danmark gjore for megen Opsigt,
til at den ikke skulde omtales i de danske Annaler, ligesom Fidantius’s ogsaa
virkelig omtales (og dobbelt merkvcrrdigt vilde man have fundet det, om to
Kardinaler vare dode i Landet, kun med et Aars Mellemrum); men man
har endog blandt alle Coclestms Kardinaler, der have undertegnet de af ham
udstedte Buller, vanskeligt for at paavise en eneste, der kunde have forladt
Rom sidst i 1195 og vccre dod forst i 1196. De fleste af Kardinalerne un
dertegne nemlig til N96 og 1197, flere ogsaa et Stykke ind i Innocents’s
Tid; og de eneste, hvis Underskrifter ophore tidligere, ere kun Roma
nus (14de Juli 1194), Petrus (1191), Rusinus (1191), Johannes Felir
(1193) og Wgidius (Marts 1194), hvilke Understrifter igjen ophore for tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
