Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
1 197. Thing i Groninaesund,
hvorfor han ej drog videre. Men han lod dem snakke, og kaldte Bøn
derne sammen til Thing. Og her paa dette Thing talte han, i Vonder
nes Paahor, mange Alvorsord til Ledingsfolkene. „Det passer sig ikke",
sagde ban, „for eder, gode Bonders at fare fra Haalogaland. eller
Throndhjem, eller More. eller maaskee endog normere Egne, for at fore
Krig mod Bondernes Redskab eller Kjoralder eller andre lignende Sager,
bugge dem i Stykker, eller skamfere dem, bare fordi de staa lige for
eder. Derved astcrgge I jo dog iktV nogen Prove paa Fcerdighed eller
Tapperhed, men I tilsoje kun Ejermcendene Skade. Jeg beder eder ind
stændigt at lade af dermed, uden i hojeste Nod. Jeg fortjente ikke
at kaldes Landets Styrer, hvis jeg ikke sogte at gjore Ende paa enhver Uskik,
saa langt mit Herredomme naar. Jeg beder eder venskabeligt at aflægge
flig Kaadbed, thi jeg vilde saa nodigt refse eder, men bliver dog nodt der
til, hvis I ej forbedre eder. Jeg ansrer mig derhos saa fuldkommen be
rettiget til at beherske og styre dette Land. skjont rigtignok Nikolas siger det
modsatte, at jeg ikke tror at skulle behove at sige en saadan Übetydelighed
som denne to eller tre Gange." Da Sverre nu en Gang var kommen
ind paa at tale om Nikolas og dennes Oprorsord, gik han ncrrmere ind
paa denne Materie, saaledes at det ncrsten seer ud, som om hans Hoved
hensigt med at sammenkalde dette Thing var at forsvare sin Byrdsret til
Riget. „Jeg begriber ikke", sagde han, „med hvad Grund Nikolas kan paa
staa, at det ej tilkommer mig al vcere Konge over Norge. Mange have
jo baaret Kongenavn, som kun vare Trcrlkvinde-Sonner. men jeg er en
virkelig Son af Kong Sigurd og Gunnhild. Hendes Mt kjende jo mange,
og er der nogen her. som ikke kjender den hvad der nok er muligt
saa kan jeg nu give Besked derom." Han gjennemgik nu hele hendes Stam
metrce for alle Thingmamdene, saa at mange, som for ikke vidste deraf, nu
kunde stjonne at de vare. i Slcegl med ham. baade paa fcrdrene og mod
rene Side »). Kongen sluttede denne Forklaring, der dog, som man seer,
kun vedkom hans Moders Frcendskab. med den Erklcrring. at han ikke paa
den Tid kjendte en eneste i bele Norge, mere beretliget for Gud og Men
nesker til at bcere Kronen, end han. „Men om end Nikolas", sagde han,
vil heller have en anden, ville vi Birkebeiner ikke nu finde os mere deri,
end for. Den Konge, som styrer Niget, maa baade vcrre haard og raad
snild. Os synes det. at Nikolas, hvor tungefcrrdig han er, dog kun håret
Harehjerte. hvormed han forbinder en Troloshed som Rawens. Og opregne
Vi hele Ingerids Afkom, ville vi kunde finde faa, der vare at lide paa.
Ikke var Magnus Henriksson tro. lige saa lidet som Buris, hvilket noksom
l) Man Moe heraf formode, at Gunnhild har haft sine fleste Slcegtningcr paa
BergeNLkanteii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
