Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
»197. Baglernes Flugt fra Oslo,
viere takket, at Vhristus lige saa lidet nu, som fvr, har siaaet Haandrn
af os Birkebeiner, men ladet os sejre; jeg tvivler paa at Nikolas Rcrv
har rsmmet bort med urcrd Hjerte. Dog vil jeg sige eder, at jeg atter
vil lcegge ud til Hovedsen med Skibene, for at vi ej skulle vcrre udsatte
for noget Overfald, om nogen af dem skulde vove sig tilbage til Byen i
Nat, naar de formode at mange af os have lagt sig fore her i Drik og
Uagtsomhed," Denne Befaling maatte adlydes, og saaledes vendte alle
tilbage til Skibene. Men Borgerne og Kjobmcrndene maatte haardt bsde
for at de havde kcrmpet mod Kongen, thi alt det Gods, som fandtes der,
blev dem frataget, Birkebeinerne toge ligeledes alle de Langssibe, som laa
der. og brcendte de fleste, undtagen Vokaskreppen, Biskop Nikolas’s eget
Skib, og Guldsuden ’). som Hide. Sverres Halvbroder, havde ladet byg
ge, men som altsaa ved en tidligere Lejlighed maa vcrre falden i Fiendernes
Vold. Nu fik ban selv Vokaskrepven al styre, men det Skib, han hidtil
havde havt, Vidsjaaen, blev brcrndt, sandsynligviis fordi det nu var gam
melt og udslidt, dog blevr forst Som og Sejl bjergede, der efter Neglerne
for Byttets Deling Nedstaben hsrte Bonderne til -). De Negler for
Byttets Skifte, som Birkebeinerne havde vedtaget at folge, vare nemlig
disse 3). Fsrst skulde der blcrses til Huusthing paa et dertil belejligt
Sted. Derpaa skulde Merkesmanden plante Kongens Merke i Midten,
og lade Vebaand eller Skranker indrette i en passende Afstand rundt om
kring. Da skulde Krigerne, een for een, bringe det Bytte, han havde
taget, til Merkesstangen, idet han aflagde Gd paa at han intet havde
gjemt til Side. Naar Byttet var bragt til Stangen, skulde tolv af Kon
gen opncevnte Mcrnd dele det, forst i to, siden i fire, og derpaa i mindre
Dele 4). Derpaa skulde Styremcrndene og de Hirdstjorer, Kongen beskik
’) Saaledes Flatobogen. To andre Haandstrifter have „Gorsuden".
2) Det vil vel her sige, ac da Hide i Stedet for at brande Bokastreppen, hvor
til man havde Ret, beholdt denne, traadte Vidsjaaen i dens Sted som
Bytte, og som en Folge deraf blevTougverket m, m. Krigsfolkenes Ejendom.
Guldsuden derimod kom, som tilbageerobret, ikke i Betragtning.
’1 Hirdffraa, Cap. 38. Her navnes udtrykkeligt „Birkebeinernes gamle Lsfte"
om Tiende, saa at man kan see, at Artiklen uforandret maa vare bibeholdt
fra Sverres Tider.. Den passer ogsaa ganske med den paafslgende Beskri
velse af Delingen paa Hovedsen.
*) Der staar i Hirdffraa kun at Fjerdingerne igjen skulde deles i Halvdele, men
af Beskrivelsen over Delingen paa Hovedsen kan man tydeligt see, at denne
Deling af Fjerdingerne rettede sig efter Harens Stsrrelse; var den kun li
det talrig, behsvede man ej, som i ncervcerende Tilfalde, at dele hver Fjer
ding i Tylfter. Men man seer, at forst og fremst skulde der kastes Lod om
Fjerdingerne. Udgjorde da hver Fjerdepart af Haren et alt for stort Antal
til strax at kunne stifte personviis, deelte man den igjen, og gik frem efter
de samme Regler som for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
