- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
315

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315
il9B. Sigurd larlsson i Bergen.
Drciu>, der var noget kjendt med Baglerne. Han gav sig Mine af at
ville snige sig hemmeligt forbi dem; de bleve strar opmerksomme derpaa,
grebe ham, fandl Brevet, og bragte det til Sigurd larlsson, uden at en
ten han eller nogen anden havde mindste Formodning om at det Hele kun
var en Tilstilning for at fore dem bag Lusel. Da Sigurd lcrste Brevet,
og saa, at Sverre fnart vilde vcrre der, lod han allerede den folgende
Morgen til Bortgang, og drog sydover med sin hele Sturke, efterat
han forst havde taget en stor Pengesum fra hine Prester, til hvilke
Brevet var stilet, da han nemlig af dette maatte slutte, at de havde staaet i
hemmelig Forbindelse med Birkebcinerne. Han gjorde dem vist Uret, men
desto mere gottrde vel Birkebeinerne sig over denne List Dagen efter
kom virkelig Sverre tidligt om Morgenen, men det var ikke des mindre
et stor Held, at Sigurd larlsson havde ladet sig skrcrmme bort, thi
Baglernes Hovedstyrke under Hallvard af Saastad var, som vi have feet,
lige i Hcclene paa Kongen, og hvis den havde forenet sig med Sigurds Trop
per, vilde Sverre sikkert vcere bleven overvceldet. Allerede faaledes som
Sagen stod, var det slemt nok. Sverre gav sig kun Tid til at gaa op
til Borgen og befale Sigurd Borgarklett at kreeve Folkehjelp af Vymcen
dene, da denne Hjelp nok kunde behoves, naar han nerste Gang tom til
Byen, Derpaa gik han atter ombord, og fortsatte Sejladsen heelt til
Siggevaag hoor han lagde bi. Lcenger ud paa Dagen kom Hallvard
med Vaglernes Flaade til Byen; men da de hsrte at Sverre ikke var
der, droge ogsaa de videre, for at opsoge ham. Sverre saa deres Sejl,
og lod strar sine Skibe lcrgge sig saaledes, at de ej kunde sees fra Leden.
Baglerne sejlede da forbi, uden at opdage dem, og saa snart de vare borte,
vendte Sverre atter tilbage til Byen. Han spurgte nu Sigurd Vorgar
klett, hvad Hjelp han havde faaet af Borgerne, men Sigurd maatte be
klage, at de ej brode sig om hans Anmodning, og ikke ytrede nogen Lyst
til at vcrrne om deres Konges Wre. Da lod Kongen tilstevne Thing
i Byen, og talte saaledes! „I Bergensmcrnd vise eder fremdeles som mine
Uvenner i her fra Egnen udspringer al Usred mod mig og saaledes har
det altid vcrret, siden jeg tog ved Riget! idelig have I ligget i aabenbar
Fiendskab mod mig. Det kunde enda undskyldes, saalcenge Magnus og
Erling levede; men nu, efter deres Dod, er det ikke andet end Opror og
ond Vilje at hjelpe Rovere og Vikinger mod eders retmcrssige Konge, og
’) I Brevet selv ytredes der, at de heldede noget til Vaglernes Side.
Siggevaag, paa Dstsiden af Bsml-Ven, har sit Navn af Fjeldet Siggen.
I) Dette var dog for meget sagt, thi Oprorets egentlige Hjem og stadige Ud
gangssted var dog Viken. Men Sverre var nu vred, og tog ikke Udtryk
kene saa nsje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free