- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
329

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329
1193. Thorstein Kugad tages til Naade,
havde Sverre sikkert Thorstein omtales ikke oftere, og det la«
der til, at han nu virkelig er bleven Sverre tro, thi siden efter finde
vi hans Son, Baard Varg ftaa Gndreksstad, som en af Skule Jarls
61. Sucrrcs mislige Stilling. HanbansccttesaflnnettNtiusd. 3die, og de ham troe
Dele af Riget belægges med Interdikt, Hans Stridsssrift med Gejstligheden.
Sverres Stilling var nu trods hans ovrrvccttes Anstrengelser og
utrættelige Virksomhed misligere, end den nogensinde havde vcrret siden
Erling Jarls Fald, thi Baglerne havde den storste Deel af Riget inde,
nemlig Viken og Gulathingslagen, saavel som Frostathingslagens Kystfylkcr
og Haalogaland ; og saa vidt man kan stjonne, havde Sverre kun den egent
lige Throndelag tilbage, hvis Indbyggerne forbleve ham urokkelig troe,
samt Borgen i Bergen, Derhos var hans Flaade tilintetgjort eller ero
bret af Fienderne, der ligeledes havde bemcrgtiget sig en stor eller den
storste Deel af hans Pengebeholdning. Og hertil kom endelig, hvad der
var det aller vcrrste, og som vel for en Deel var Aarsag i saa mange af
hans Tilhængeres Frafald, at hans Uenighed med Gejstligheden nu havde
naaet sit hsjeste, og at den pavelige Banstraale endelig virkede med
sin hele Kraft. Den gamle, svage Coelestin den 3die var nemlig dod den
Bde Januar 1198, og hans Eftermand var den store Innocentius d. 3die
(Lothar, Kardinal-Diaconus af St. Sergius og Bacchus), der, ophojet
paa Pavestolen i sin bedste Manddomsalder (kun 37 Aar gammel), for
enede med et overlegent Hersker-Talent utrættelig Arbejdskraft, den mest
brcendende Nidkærhed, og den redeligste Vilje til at scrtte igjennem hvad han
ansaa for Net, uden Hensyn til Personer og Omstændigheder. Ved hans
Tiltrcedelse kom der et Liv i Kirken, som man neppe siden Gregor d. 7oes
Dage havde kjendt. Hans mcegtige Indflydelse sporedes lige til Ehristen
hedens fjerneste Egne; intet undgik hans Opmerksomhed, overalt var han
rede til at gribe kraftig ind. ved Naad, Advarsel eller Straf,’ og medens
han i Iralien selv med udsogt Statsklogskab benyttede sig af Forholdene
til at gjenerhverve Pavestolens verdslige Besiddelser og udstrcrkke dens
Indflydelse baade over Toscanas Republiker og Kongeriget begge Sicili
erne. skalv tillige Europas mægtigste Monarcher for hans aandelige
Vaaben, og han nodsagede i Tidens Lob Portugals. Aragons, Polens og
Englands Konger til al erklcrre sig for Pavestolens skatskyldige Vasaller.
Derben vilde del vel ogsaa vcrre kommel med Norge, hvis det af Eystein
grundlagte, og af Erik og Nikolas forseglede, System havde saaet Frem
I» Sverres Saga, Cap, 153.
’,, Haakon Haakonssons Saga, Cap. 19,3, 239.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free