- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
330

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 Sverre Sigurdsssn.
gang. Og man maa derfor beundre Sverre, at han dog ved sin Ufor
sagthed og Udholdenhed frelste Fædrelandet fra denne Fare. om han end
for svrigt. hvad der med al hans Klogstab og Dygtighed var uundgaaeligt,
var ncer ved at butte under i den ulige Kamp, hvor han ej alene
havde den mcegtige Pave imod sig, men dertil en saa listig og hen
synslos politisk Fiende som Viskop Nikolas, der vist ikke tog i Be
tænkning at fremstille Sverres Forhold, hvilket allerede, betragtet fra
det kirkelige Standpunkt, kunde vcere misligt nok, i et endnu langt
vccrre Lys end Innocents selv, om han personligt havde vcrret til
stede i Norden, rimeligvils vilde have betragtet det, medens det paa den an
den Side heller ikke er at undres over. at Innocents i dette Stykke lyt
tede mere til Nikolas og den af Nikolas vistnok ganske beherskede, stjsnt
i sig selv redelige og velmenende Erkebiskop Eriks Forestillinger, end til
hvad Sverres Venner eller Udsendinger kunde .forebringe >). I Først
ningen synes imidlertid Innocentius endnu ikke at have vcrret fuldt saa
sterkt indtagen mod Sverre og hans Tilhængere, som siden, thi uagtet
Viskop Martin af Bergen endnu var Sverre tro, uden at agte hans el
ler sin egen Banscettelse. udstedte Innocentius dog under 25de Mai efter
hans Andragende et Brev, hvori han erklærede det for utilbsrligt, at
Islandsfarerne i Bergen neglede ham Tiende, og befuldmcegtigede ham til.
hvis de sad hans Anmodning derom overhorige, at ramme dem med kirke
lige Straffe Dette tyder visselig ikke paa, at Innocentius skulde have
noget imod Martin, end sige betragte ham som erkommuniceret; men paa den
anden Side kan man heller ikke antage at Paven har vcrret ganske uvidende
om Forholdene, thi deels maatte han kjende noget dertil fra sin Formands
Tid deels kunde han vel endog af andre Udsendinger fra Norden, ja end
og af det Bud, der bragte Biskop Martins Grende, erfare saa meget, at
han kunde slutte sig til det ovrige. Men kun et Par Maaneder efter
havde Stemningen sjensynlig forandret sig- Ito Breve, som Innocen
tius den 30te Juli sendte fra Reale, et til Viskopperne og de svrige
Gejstlige paa et til Oens Hsvdinger og Folk, klager han blandt
andet udtrykkeligt over, at de tillade sig at holde Samkvem med exkommu
nicerede Personer, og fornemmelig med Sverre, der baade var bansat og fra
falden, og formedelst sine Gjerninger var en Fiende af baade Gud og Menne
i) At der virkelig fremfartes overdrevne og usande Beskyldninger mod Sverre,
vil strar nedenfor sees.
2) Innocents den 3dies Breve, Iste Bog, No. 217.
2) Sammesteds, No, 320, 321. Disse Breve bleve, som det udtrykkelig siges,
afsendte med en Abbed Erlend, der fra Island var sendt til Rom med Skri
velser, som han dog paa Vejen ved Skibbrud havde mistet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free