Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. Stridsskrift mod Gejstligheden. 339
ven, „bevise noksom, at vrange Domme ej kunne stade os, skjsnt vor
Gejstligheds bedragerske Ondskab har voldet os den Beskæmmelse, at de
fly os eller dette Laud som om vi vare Hedninger. Et as to maa her
vcrre Tilfcrldet’ enten have de vise Styrere af Kirken og Christendom
men ingen Banscrttelser dekreteret, skjsnt man har villet ophidse dem der
til, eller og have de dekreteret Vanscettelsr, men denne har da rammet
dem. der med Uretfærdighed og Ondskab have forlangt saadant, og ikke
os, der, som vi visselig tro, ere sageslose, og kvit for enhver Banscrt
telse. Vi tale vel herom i almindelige Udtryk, nersten som om det gjaldt
alle de lwrde Mcend, men vi ville wg gjsre Folk opmerksomme paa, at vore
Ord egentlig kun sigte til dem, der fole sig betegnede ved vor Skil
dring as al denne Uret, Falskhed og Svig. Der er nemlig enkelte hvem den
ikke rammer, skjsnt den desværre rammer flere end det er dem selv til
Gavn eller os til Behagelighed. Vi bede derfor dem, der ej fole sig
trufne herved ’), at de ikke holde sammen med hine, der nu have betraadt
denne Vildfarelsens Vej. Og de som fsle sig trufne, lade af dermed, og
vcrlge Retfærdighed i Stedet, og mage det saaledes at de ikke paadrage
sig Had i dette Liv as alle dem, der kunne gjennemskue deres Handle
maade, og Sjceletab og Fordsmmelse as Gud i det andet Liv. De bsr
erindre, hvad der kan tjene dem til et godt Erempel, at ingen Bonde
overlader sine Faar til Faarehyrden. for at han enten skal scelge dem
eller droebe dem eller jage dem udover Fjeld, eller bryde deres Fodder
i Stytter eller rive Ulden af dem, men for at han stal drive dem til
gode Havnegange og vogte dem for alslags Fare. Og mister han en af
dem, da skal han med stor Msje gjenncmstrejse alle Skove indtil han fin
der den, og ikke drive dem bort fra de gode Grcrsgange i Gabet paa glu
bende Ulve. Og derfor skulle alle, baade Lcrrde og Ulcrrde, forståa, at ej
ere de loerde Ledere satte over Guds Folk for at tilfoje det Hann eller
fslelige Bestcemmelser. eller benytte det til at plukkes og uretfærdigt at
udsuges, og endnu mindre for at vise det fra Gud til Helvede, ligesom i
en glubende Ulvs Mund, enten med uretfcrrdigt Interdikt og Vanscrt
telse, eller med vildledende Overtalelser. Heller have de med Kjcrrlig
end den som lider denne Uret" (Cap. 87). Fremdeles veer. ?. 11, c. XXIV.
q. 111. Hieronymus: „hvis nogen ved en urettelig Dom af dem, der fore
staa Kirken, forjages og udestwnges, hvis han ikke selv for er gaaet ud, d.
e. hvis han ikke selv har gjort sig fortjent til at udjages, flades han aldeles
,Ne derved at han ved en saadan urettelig Dom af Mennesker synes udjaget.
Og saaledes steer det stundom, at den, der jages ud, er indenfor, og den er
udenfor, som synes at va-re (Cap. 4).
!) Her sigtes, som det synes, til Biskop Martin og andre, der nsdtvungne
havde maattet forlade Sverre,
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
