Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
1 199. Stridsskrift mod Gejstligheden.
Dette vidner dog tydeligt om, at Kongen er sat over alle andre Vær
digheder, thi det er her Kongen, som stal styre Biskoppen eller Erkebiskop
pcn til Net og Skjel, hvis de ikke selv ville iagttage det, og her handles
der dog kun om Bestyrelsen af den hellige Kirke, ikke om verdslige Forseelser.
Og man kan deraf stjonne, hvor stor Magt Kongen maa have i verdslige
Sager, siden han endog har at sidde i det hojeste Dommersæde i Sager,
der vedkomme Kirken, og som man, naar man ikke Horte det nys anforte Sted,
skulde antage alene henhorende under Biskoppernes Autoritet" . .
„Saaledes som altsaa Sagerne nu staa mellem Kongen og Viskopperne
samt Gejstligheden, ville forstandige Folk godt kunne stjonne hvo der
bar Ret, og hvo der berrer Skylden, hvis Christendomsspilde skeer i vort
Land. Hine soge nemlig at unddrage ham de Ting. de hellige Skrifter selv hen
lcegge under hans Bestyrelse, stjont de have mindre Myndigbed end Kon
gen, og de fortcrlle Folk at det er Christendomsspilde og al Kongen vil
gjore hele dette Land hedensk, naar han kun vil holde fast paa og vogte
hvad Gud selv byder ham at bevare og bevogte, og som han er ansvarlig
for, om han ikke bevogter det. Deraf kan man stjonne, al deres Leere er
falsk, og at de kalde det vrangt, som ret er, og det ret, som vrangt er."
„Vi have ideligen hort disse Folk slaa om sig med, og fundet deres
Undskyldning i, at Kongen skulde have givet denne Magt fra sig og over.
draget den til dem. Men det kunne dog alle stjonne, som Gud har givet
noget Vid i Brystet, at om Kongen end vilde frasige sig denne Magt, var
han ikke engang berettiget til at gjore det, da han, som ovenfor viist, stal svare
dertil for Gud selv. Thi for alt hvad Gud har lagt under Kongedom
met, krcrver han Regnskab af Kongen, ligesom han paa samme Maade
krcever Regnskab af Biskopperne for, hvad han har lagt under Vistops
dommet, og saaledes kan ikke den ene af Parterne ordne det anderledes
for den anden, enten ved at give eller modtage, da det strider mod Guds
egen Befaling og Anordning. Og om Kongerne virkelig vare saa ukyn
dige at de ikke kjendle disse Bestemmelser og derfor havde samtykket i Ind
rommelser, de ej vare berettigede til at gjore, begik hine i det mindste en
Synd og Fejl i at forlange noget, som stred imod Guds Anordning, da
de jo dog vidste, at deres Bon eller hans Samtykke ej kunde gjelde mod
Guds Anordning og den hellige Lov. Vi tro imidlertid ganske vist, at Kon
gerne aldrig have givet noget saadant Samtykke, som de ej kunde give; vi
vide med Bestemthed at man bar udgivet Indrommelsen for storre end
den virkelig er. De indrommede nok til at man ej skulde lcrgge endnu mere
deri end der allerede er lagt. Vi vide nemlig god Besked om den Scrd
vane, som fordum herskede her i Landet, nemlig at Kongerne bortgave
l) Her anfsres atter flere Veuiissteder af Dekretet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
