Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
1 199. Sverre anstaffer sig en ny Flaade.
62- Sverre staffer sig en ny Flaade, Baglernes uheldige Angreb paa
Nidaros.
Kong Sverre tilbragte, som ovenfor ncrvnt, Vintren efter den merke
lige Vergenssommer i Throndhjem. medens Vaglerne havde hele Landet
inde paa Tbrsndelagen nar. Det var ojensynligt, at det aldeles ikke
kunde lykkes ham at fordrive dem, eller at han overhoved intet kunde ud
rette imod dem, saa lcenge han selv ingen Krigsskibe havde, medens de
vare i Besiddelse af mange og store Skibe. Saavel ved Thorsberg, som
i Bergensleden viste det sig noksom, at der kom intet ud af at ville an
gribe store, bordhsje Fartojer med Smaaskuder. Men ved egne Midler
kunde Sverre ikke skaffe sig nogen ny Krigsflaade: dertil maatte han have
Vendernes Vistand. Han kaldte dem derfor sammen til et Thing i Byen
efter Julen (1199) og henvendte sig til dem med Anmodning om at bi
drage noget til at frelse Landet for Baglernes Angreb. „Saasnart Vaa
ren kommer," sagde han, „ville Vaglerne ganske vist indfinde sig her i
Fjorden og gjsre eder megen Ulempe; vi Birkebeiner have nu, som I vide,
ingen Skibe, og kunne saaledes ikke godt forsvare eders Gods eller Liv,
thi det er umuligt for os at komme ligesaa snart ovenom til Lands, som
de udenom til Soes. Om det end falder eder noget kostbart at udrede
dette, ville I dog tabe endnu mere, hvis Vaglerne plyndre eder." Bsn
derne fandt det nok saa rimeligt, at Kongen onskede at skaffe sig en Flaa
de igjen, men onstede dog, forinden de tog nogen Bestemmelse, at vide
hvor mange og hvor store Skibe han tcenkte at lade bugge. Han sva
rede, at han havde tcenkt sig, at der for hvert af Throndelagens 8 Fyl
ker byggedes eet Skib paa Vendernes Bekostning, og at Bymerndene saavel
som Virkebeinerne selv (d. e. Kongen og hans Stridsmcend) bekostede saa
mange flere, som de kunde skaffe Midler til: intet af Skibene skulde vssre
mindre end paa 25 Num, men heller, om muligt, sterre. „Thi," sagde
han, „ved Thorsberg blev det mig altfor utaaleligt at Branderne paa Bag
lernes Skibe stode mig lige i Ojnene. nu saa jeg helst, at vore Skibe
nceste Gang vare ligesaa meget hojere end deres." Kongen henvendte sig
ikke forgjeves til Thrsnderne, der i denne hans Trcengselslid viiste ham den
samme Hengivenhed og Troskab, som i hans lykkeligere Dage: et For
hold, der er dem og ham selv lige meget til Herder. Thi denne Ve
vilgning havde, som man kan sre, intet med Ledingen at bestille. De Ski
be, hvorom her var Tale, skulde vene langt storre end Ledingsskibene, og
blive Kongens, ikke Bsndernes, Ejendom; her var altsaa Spsrgsmaal
om et overordentligt Krigsstyr, fra hvilket Venderne kunde have sluppet
ved at forlade Sverre og gaa over til Vaglerne. Morgenen efter kom
e sammen i Olafskirlen for at overlcegge om Sagen, og regne efter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
