Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199. Vaglerne i Throndhjem. 353
I da ej at vore Funder fare som galne efter os, medens det er ligesom
dor egen Skude staar st,lle?" Med disfe Ord sprang han ned fra Loft
ingen og forud i Skibet med snadan Fart, at Huen floj ham af Ho
vedet, og faldt i Vandet, Men han havde Nm Oje for Fienden; „drug
eder, som I bedst kan," sagde han, „det er mig, de ville bave fat paa."
Hans Frygt var overslodig, tbi det var kun medens Naudsuden vendte
og endnu ikke havde faaet fuld Fart, at Virkebeinernes Karfe halede ind
paa den; da den forst var kommen i Fart, havde det ingen Nod, og Vag
lerne paa de andre Fartojer, som saa Jagten, sendte desuden strax nogle
Skuder afsted for at komme mellem Landet og Karfen, og saaledes af
skjcrre denne Tilbagetoget. Anund Ufred saa bed Karfens Styrmand
maatte derfor skynde sig nt vende tilbage, og det lykkedes ham ikke at
faa fat paa Biskoppen felv, men Huen lod han dog fiste op og bragte
den med til et Tegn paa, hvor ncer han havde varet ved at gjore den
heldige Fangst. Strar efler blæste der op en heftig Nordostkuling, for
hvilken Baglernes store Skibe laa farligt udsatte, saa at Sverre kunde
skjonne at det ej var godt for dem at holde sig der. Han lod derfor 8
Heste bringe over Elven, besteg selv een af dem, og red nu selv Bde forbi
Lade lige ned til Depil, hvor han just traf nogle af Vaglernes Folk
beskjeftigede med at lose Landtougene, da det var deres Hensigt at hale
Skibene tangere ud under Ankertougene. Men Sverre forstyrrede dem i
dette Arbejde; en Deel af dem bleve drerbte. og en Deel andre jagede
ud i Soen ; kun enkelte undkom paa deres Vaade. Vaglerne maatte nu
kappe Landtougene, og forlade denne i dobbelt Henseende farlige Strand.
De sejlede ud til Nodbjerget, hvor de bleve liggende i to Neetter (7de til
9de Juni), Derfra begave de sig ind i Orkedalvfjorden, landede ved Noa-
Bjerget og paa mange andre Steder, og ilede overalt strar op i Land, for at
plyndre Mad og Gods, baade langt op i Bygden og paa Sætrene. Sverre
havde imidlertid, forudseende at dette vilde stee. sendt en Deel Folk til
Orkedalen under Anforsel af Eyjulf Havlesfon og Bjalve Skindstak
De lagde sig paa Luur ved Gaarden Holte Paa Ostsiden af Elven, og
’) I Oldsproget „Kveif," hvilket er en noget forandret Form af det franske og
gammel engelske coif, det middelalder-latinste cup!iiu3, en Benævnelse paa
de Hatte eller Huer, gejstlige Perfoner plejede at bruge, naar de vare paa
Rejser. Nikolas var ved d?nne Lejlighed ikke belavet paa Kamp, og havde
derfor ikke sin Rustning paa.
2) Eyjulf hsrte, som vi vide, hjemme i Orkedalen, og derfor var han rimelig
viis valgt til Anfsrer, som kjendt Mand i Egnen. Sandsynligviis var og
saa Bjalve derfra. Det var den samme, som i 1 197 havde vccret med at
overgive Sverretzborg, se ovenfor.
Munch. Det norffe Folks Historie, ni. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
