Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Sverre Sigurdsssn
Den anden Afdeling derimod, som var bleven tilbage i Raumsdalen og
paa More, holdt sig der fremdeles, sandsynligviis under Anforsel af Sig
urd larlsson.
68. Baglerne paa Sletsbcrget overgive sig.
Imidlertid var Nikolasmesse forbi, uden at Reidar Sendemand saa
eller horte mindste Tegn til Undscetning. Noden blev nu saa stor, at Be
sætningen ikke havde andet til Julekost, end deres Reb af Hvalrosse- el
ler Se’l-Skind. som de hugg i Stykker og kogte. Da kunde flere ikke lcrn
ger holde dette ud, men toge hemmelig Flugten til Virkebeinernes Lejr;
en af de forste var endog Hovdingen Hallvard Bratte, der mod Slutnin
gen af Julen (ved 13de Januar 1202) en Nat lob ned af Bjerget selvanden.
og begav sig lige til Kong Sverre, der stjenkede dem begge Livet, ssjont
Birkebeinerne, da de fik det at hore, bleve Meget misfornojede derover.
Det bidrog alligevel meget til at fremskynde Overgivelsen, thi Vaglerne
havde hidtil staaet i den Formening, at Kongen, hvis han fik dem i sin
Vold. vilde lade dem alle springe over Klingen! nu derimod saa de, at
de kunde gjore sig Haab om Livet. Strar efter kom derfor en heel Deel
ned til Kongen, og fik ligeledes Grid; de medbragte tillige det Budskab
fra Reidar, at han Dagen efter selv vilde forlade Bjerget med den ovrige
Besertning, og heller falde for Vaaben end do af Sult. men modtage Grid,
hvis den blev ham tilbudcn. Sverre, som indsaa, at han ikke paa egen
Haand kunde frelfe dem, uden forst at have erhvervet sine Folks Sam
tykke, lod strax blase tilHuusthing, og forelagde Virkebnnerne detSporgsmaal,
hvad man skulde gjore ved Reidar og hans Mand, hvis man fik dem i
sin Vold, siden det nu saa ud til, at der omsider vilde blive en Ende paa
denne langvarige Belejring, til Gloede for alle, iscrr for dem, der bare
sig saa ilde, da de ikke fik Lov til at drage hjem om Hosten. Mange
svarede strar, at alle de, der laa paa Bjerget, vare sin Dod vcrrd, og at
det dog var altfor haardt at have sultet og dojet Ondt for deres Skyld
i mange Uger, og enda maatte skjenke sine Fadres og Brodres Bane
mcrnd Livet, ja endog siden dele Halvrum med dem. Da sagde Kongen:
„Vetanker vel, gode Mand, om nogen af eder tor ansee sig storre end mig,
eller for god til at sammenligne sig med mig. og overvejer saa. om man
kan bebrejde ham det som en Skam. hvis han folger mit Erempel.
Her i Tunsberg drcrbte Vaglerne min Broder Hide. I Oslo drcrbte de
min Frande Philip Jarl, foruden mange andre; i Vinter have I selv
hort dem kalde mig „Sverre Bikkje", og give mig mange lignende øge
navne. Nu vil jeg tilgive dem alt dette for Guds Skyld, og haaber at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
