Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Sverre Sigurdsssn.
Tunsberg og sejlede i korte Dagsrejser til Bergen. Da holdt han alle
rede Sengen, og havde om Dagen for det meste sit Leje i Loftingen. Ved
hans Side laa Reidar, for hvem han havde ladet rede Seng paa Hoj
scrdeskisten. Han havde nemlig scerdeles Fornojelse af at tale med den
forstandige, vidtberejste Mand. og lod ham i alle Dele nyde samme Pleje,
som sig selv. De ankom til Vergen lidt for Fasten, som dette Aar be
gyndte den 27de Februar, og Kongen lod sig strax bringe op til Borgen,
hvor der blev beredt Leje for ham i Hallen. Under hans ikke lange
Sygeleje var der som oftest kun faa Folk hos ham. Tirsdag Morgen
den ste Marts folte han sig dog smertefri, og havde svedet om Natten:
da kom der mange Mcend og saa til ham. Da de fleste vare borte, kaldte han
en, ved Navn Peter svarte, til sig, og sagde at han vilde fortcrlle ham
en Drom, han havde haft. „Det forekom mig," sagde han, „at en
Mand kom til mig, den samme jeg saa ofte har seet i Dromme, naar jeg
dromte sandt; jeg syntes at vcrre mig bevidst, at jeg var meget syg og
mat. og spurgte ham derfor hvad Ende han tcrnkte Sygdommen vilde faa:
da gik han strax fra mig med de Ord! bered dig kun til at staa op,
Sverre. Denne Trom kan, som det synes, tages ito Betydninger, men
hvordan det end gaar, vil det vel efter denne Sved skee hurtigt." „Dette skjen
ner I Herre," svarede Peter, „vist bedre selv end nogen anden, men mig
boeres det dog for, som om hiin Tale om at staa op, neppe sigter til an
det, end til den Opstandelse, der skeer ved den yderste Dom." "Det er ikke
usandsynligt," svarede Kongen, og begyndte ogsaa at blive mattere ud paa
Dagen. Den folgende Morgen (Onsdag i Kvatrmberdagene) lod han
hente Prester nede i Byen for at betjenes med den sidste Olje. Da lod
han ogsaa oplcese og indsegle et Brev, som han havde ladet skrive til sin
Son Haakon i Throndhjem om, hvorledes der skulde forholdes med Rigets
Styrelse, og erklcrrede tillige for alle de Tilstedeværende, paa det at de siden
kunde vidne derom, at han ikke var sig bevidst at have mere end een Son i
Live, nemlig Haakon, saa at enhver, der senere maatte udgive sig for hans
Son, kun var at ansee for en Bedrager og Urostifter, „Jeg vil,"
sagde han, „forend jeg bliver oljet, lade mig lofte.op i mit Hojscrde, og
der afvente enten Vod eller Bane. Nikolas Arnesson vil da, naar jeg
dor her i mit Hojscrde, omringet af mine Venner, faa hore noget langt
andet, end han har ventet, , han har sagt. at jeg burde vcrre huggen i
Stykker for Hund og Ravn; men Gud vcrre lovet, som i saa mange Fa
rer har bevaret mig fur mine Uvenners Vaaben." Derpaa, stjont neppe
samme Dag, fik han den sidste Olje. Da han merkede at det led paa
det sidste med ham, foreskrev han, at man efter bans Dod skulde lade hans
Aasyn vcrre frit, for at baade Venner og Fiender kunde fee, om der vel
paa hans Legeme viste sig nogen Virkning af hans Fienders Forbandelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
