Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Svcrre Sigurdsssn.
VergenS Ehristkirke mrd Indskrifter og alle andre Prydelser er der nu
ikke Spor tilbage, rfterat Kirken selv i 1531 blev nedreven.
Skjont him Indskrift sattes Sverre as hans Venner, vilde den dog
neppe have vcrret affattet i saadanne Udtryk, hvis ikke Alle havde vcrret gjen
nemtrcrngte af den Bevidsthed, at Norge i ham havde lidt et uerstatteligt
Tab, og at han ej alene var den stsrste Konge, der siden Olaf den hel
liges Tid havde siddet paa Landets Trone, men endog den storste Mand,
som Norge gjennem flere Aarhundreder havde frembragt. Endog hans
Fiender maatte tilstaa, at der ikke i deres Dage havde fremstaaet nogen
saadan Mand i Norge, som Sverre. Vi have i det Foregaaende saa godt som
paa hvert Blad seet saa mange Prover paa hans overlegne Talenter, Raad<
snildhed, Statsklogstab. Menneskekundskab, Kjekhed og Udholdenhed, at vi
ej her behove udførligere at dvcrle derved. Det bedste Beviis paa hans
Storhed og aandrlige Overlegenhed er, at uagtet han havde begyndt sin
Bane som en übekjendt Mventyrer og Hovding for en Bande af Nom
ningsmcrnd, og siden ej alene havde haft Rigets mægtigste Mcend og
saa godt som den hele Gejstlighed, men endog Innocentius den 3die selv,
for hvem Europas vcrldigste Fyrster skalv, at kcrmpe med, opnaaede han
dog en lcrngere Herskertid, end nogen Konge for ham i de sidste hundrede
Aar, og medens hans Forgængere siden Sigurd lorsalafarers Tid alle
vare faldne i Kamp, dode han Straadod paa sin Trone, uden at engang
Pavens egne Trusler og Forbud formaaede at berove ham deu sædvan
lige gejstlige Bistand paa hans Dodsleje, eller at hindre hans Venner fra
at stede ham ti! Hvile i Kirken med al den Pragt og alle de Højtidelig
heder, som paa den Tid ansaaes at tilkomme en Konge. Og alt dette
havde han formaaet, uden dog, som mange af hans Forgængere, der havde
politiske Partier at kcrmpe imod, at priisgive sin egen Anseelse og Kon
gemagten selv, for ej at stode sine Tilhængere for Hovedet, medens han
derimod vidste ved Strenghed, naar det gjaldt, parret med Venlighed og
klog Eftergivenhed, naar den ej kunde skade, paa eengang at sikre sig sine
Omgivelsers Mrvodighed og Kjcrrlighed. saaledes at hans Ord stedse var
dem en Lov. ligesom han og efterlod sin Son en langt anderledes befcrstet og
udvidet Kongemagt, end man forhen havde kjendt den i Norge. Hertil
bidrog væsentlig de politiske Principer, han sogte at gjore gjeldende og
de derpaa byggede Foranstaltninger, der fornemmelig skyldes hans Stats
klogskab, og som. hvad de end i senere Aarhundreder formedelst uheldige
Sammenstod af Begivenheder kunne have virket til Skade for Rigets
Selvstcendighed, dog paa hans og hans ncrrmeste Efterfølgeres Tid uneg
teltg bidrog til at give Styrelsen den Fasthed og Landet det Sammen
hold, der ene formaaede at afvende de farlige Folger, af sonderlemmen
de Partistrioigheder og blodige Borgerkrige, og til at hcrve Norge hojere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
