Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Sverre Sigurdsssn.
andre Midler til at bringe dem til Underkastelse. Men man kan paavise
faa Krigshsvdinger, der viste sig saa milde og forsonlige mod Fangne og
Overvundne, som Svare; i hans Slag Horte det til Dagens Orden, at
de fangne Fiender, selv om de havde forncermet ham paa det blo
digste, skulde beholde Liv og Lemmer, og det vcetter derfor et langt an
det behageligt Indtryk, at lcrse om de Sejre, han vandt, end om de sam
tidige Fegtninger mellem Hsvdingerne paa Island, hvorved det, som vi i
det folgende ville see, var det sædvanlige at Fangerne myrdedes med koldt
Blod, eller lemlæstedes paa det grusomste. Tet var kun efter Slaget paa
Strindssen, at Sverre i dette Stykke viste en uscedvanlig Haardhed, men
da var ogsaa hans Blod mere end scrdvanligt bragt i Kog, Og i alle
Fald forsonede han denne Haardhed fuldkommen ved den kærligheds
fulde Mildhed og Omsorg, han viste mod Fangerne fra Slotsberget i
Tunsberg ’).
Det er Skade, at vore Oldskrtfter for det meste kun have dvcrlet ved
Sverres Krigsbedrifter, uden at fortælle os synderligt om hans Besty
relse af Nigets indre Anliggender og om hans Foranstaltninger i scrr
stiltr, private Sager; vi vilde der upaatvivleligt have fundet langt flere
og merkeligere Beviser paa hans Indsigter og administrative Dygtighed,
end dem, vi nu kjende af hans Saga, og af Aktstykkerne i hans Strid
med Gejstligheden. Heller ikke ere Breve eller Dokumenter, enten offent
lige eller private, tilbage fra hans Ncgjeringstid -). Hvor store Tanker
Samtiden for ovrigt gjorde sig om hans Indsigter og store Forstand, seer
l) Samtidens Bedømmelse af Sverres Charakteer «åbenbarer sig maaskee aller
bedst i fslgende Sammenligning mellem ham og hans Fader, der kun med
deles i Flatsbogen, men bcrrer alle Merker af at vcrre forfattet af en Mand
der kjendte Sverre personligt, og derhos havde haft Anledning til at hore
hans Fader skildret af paalidelige Mcend: „Her viste det sig, som det ofte
gaar, at man ikke af en Mands Charakteer kan slutte sig til hans Faders,
thi Fader og Ssn, Sigurd og Sverre, vare hinanden heel ulige i Sindelag.
Sigurd var nemlig letsindig og heftig, Sverre stadig og rolig, Sigurd let
troende og villig til at lytte til andres Ord, Sverre varsom og forsigtig i
Valg af Venner, Sigurd var vankelmodig og foran’dcrlig, Sverre fast og
altid eens; Sigurd var fremfusende og aabent talende, Sverre fastordet og
taus, Sigurd faakyndig og raadvild, Sverre raadig og forsigtig. Dog lig
nede de hinanden i mange Stykker: begge vare storraadende og storsindede,
begge hirdprude og forekommende mod deres Venner, men strid? mod Uven
ner, begge aastscrle med sin Hird og sit Fslge, og trofaste i Nod og Fare,
ligesom de gjorde mest af dem, der bedst kjendte deres Egenheder."
-) I Fortegnelsen over de Breve, der i 1622 fandtes paa Akershuus Slot,
forekommer og et Besijermelsesbrev af Sverre Magnus for Hoveds Kloster,
saavel som et Stadfoestelsesbrev for samme Kloster paa Gaven af Fraun Gaard,
se ovenfor S. 222,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
