Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Sverre Sigurdsson.
dom ogsaa var vel bevandret i Fædrelandets poetiske og historiske Littera
tur, sees noksom deraf, at han oftere, for at give sin Tale Vegt, anforte
Steder af de gamle Eddadigte jog andre Oldkvad ; der fortaltes endog
udtrykkeligt om ham. at han fandt megen Underholdning i at hore Sa
gaer fortcrlle, endog de opdigtede "). Vi erfare tillige, at han har stjenket
den samtidige Saga-Litteratur scrrdeles Oftmerksomhed, og at han navnlig
maa have ladet foranstalte Afskrifter af sine Forgængeres Sagaer, hvor
ved han selv maaskee forte vel meget Indseende med, at Begivenhe
derne ej bleve anderledes fortalte, end som han selv eller hans Tilhcrngrre
onstede det, thi der siges, som tidligere omtalt, udtrykkeligt, hvor de tvende
noget afvigende Beretninger om den egentlige Aarsag til Kong Eystcins
Drab angives, at. Kong Sverre selv havde ladet den Beretning nedskrive,
det vil vel sige, optage i Kongesagaen - der ncrvnte Kong Inge som Dra
bets egentlige Ophavsmand Kunne vi end ikke billige, at han saale
des udovede en Indflydelse paa Historieskrivningen, der hemmede dens til
borlige Frihed, maa vi dog paa den anden Side erkjende, at han der
ved lagde en Erkjendelse af Historiens Vigtighed for Dagen, og viste en
politisk Omtanke, der paa hans Tid sikkert endnu Horte til de sjeldnere
Forekomster. Og hvis det, hvad der unegtelig ligger meget ncer at an
tage, egentlig var fra Sverre, at det forste Stod blev givet til en or
dentlig Samling og fuldstcrndig Bearbejdelse af alle de celdre, hidtil kun
spredte og fragmentariske, norske Kongesagaer, maa man derfor vide ham
saa megen Tak. at de fra ham udgaaende Mangler ved Arbejdet visselig
bor oversres. Under disse Omstcendigheder bliver det let at forståa, hvor
magtpåliggende det maatte vcrre ham, ogsaa at faa sin egen Saga fort
i Pennen paa en Maade, hvormed han kunde vcrre tjent. En saadan
Sagaskriver fandt han i Abbed Karl Jonsson i Thingeyre Kloster
paa Island, der, som det i Fortalen til Sverres Saga heder, nedskrev
den forste Deel af denne, medens Sverre selv sad hos, og bestemte hvad
der skulde skrives. Det var ham vel iscrr om at gjore, at der ej blev
fremdraget andet og mere om hans Ungdomsaar og forste Fremtråden,
end hvad der i hans Tanker ikke kunde kompromittere ham eller svcrtte
hans Anseelse, og derfor maa disse Beretninger altid modtages med en
vis Varsomhed. Anderledes er det med hans senere Vedrifter, hvorved
der var saa mange Ojevidner og Deeltagere, at en Afvigelse fra Sand
li Se iscer ovenfor S. 368
°) Sturlunga Saga I. 13. Her staar om den fabelagtige Romund Greips
fons Saga: „Denne Saga blev ogsaa fortalt for Kong Sverre, der sagde
at slige Lyve-Sagaer kunde vcere nok saa morsomme,"
2) Se ovenfor 11. S. 889,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
