Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Sverre Sigurdsssn.
gjettes. Men det see vi tydeligt, at Skriftet er blevet til i Sverres
Tidsalder, og i det mindste er forfattet af en Mand, der i hans
Tid havde levet ved Hoffet og der ganske havde tilegnet sig hans Grund
sætninger ’). „Kongespejlet har", som det af en af vore lcerdeste og sagkyn
digste Forfattere ytres, „altid vcerrt anseet, og det ganske vist med Nette,
for en af den norrone eller oldnorske Litteraturs stsrste Prydelser. Neppe
fremtræder i noget andet norstt eller islandskt Skrift fra Middelalderen
det norrsne prosaiske Sprog i en mere udviklet Form, aabenbarer en
stsrre Nigdomsfylde, eller bevceger sig med mere Siirlighed.
Det fremstiller for os de Sædelighedens, Klogskabens og Slebenhedens
Grundscetninger, paa hvilke Nordmandene i hine Tider troede at det pri
vate Liv lige saa.vel som Statsstyrelsen burde bygges, og lader os i denne
Fremstilling spore en aandelig Udvikling, en Sands for Religion, Sæde
lighed, Oplysning og Videnskabelighed, samt en Dannelse og Slebenhed
hos Folket, i det mindste hos dets hojere Klasser, som man i Middelal
deren, almindeligen betragtet som Barbariets Tidsalder, og i Norge, denne
Udkant af Europa, vanskeligen skulde vente at sinde"
Skriftet er affattet i Samtaleformen, saaledes at en Fader forestil
les at belcere sin unge Son, der gjsr ham allehaande Spsrgsmaal om
den bedste Maade, hvorpaa han bor soge at stikke sig i Verden,
og om de Kundskaber, Færdigheder og Grundscetninger, han bor til
egne sig for at vinde Fremgang og Agtelse i sine forskjellige Livsstillin
ger. Derved bliver der Anledning til ej alene at fremsatte en Mcengde
almindelige, til alle Forhold passende Leveregler, men ogsaa scerstilt og
udfsrligt at udvikle, hvad det for den unge Nordmand af god Familie
iscer er af Vigtighed at forståa paa de tvende Hovedtrin af hans Livs
bane, forst som Kjobmand. siden som Hofmand! og ved her at omtale
Hoffet. Hirdmcendenes Pligter og Nigsstyrelsen i Almindelighed, bliver der
ogsaa Anledning til at udtale de statsretslige Grundsætninger, hvortil For
fatteren bekjender sig. skildre Kongedsmmcts Forhold til Kirken og bersre
Gejstlighedens Pligter mod Staten. Da mangt og meget, ide Skildrin
ger, som Skriftet meddeler, ogsaa nsdvendigviis maa passe paa Tiden
fsr Sverres Fremtråden, i hvilken den unavngivne Forfatters Ungdomstid
maa have faldet, have vi allerede anfsrt et og andet deraf, fornemmelig
til Oplysning om Maaden, hvorpaa de unge Nordmeend plejede at drage
i Kjobmandsferd, saavel som angaaende de forskjellige Værdigheder og
l) Dem, der onffe en nojere og udtsmmende Underssgelse af Kongespejlets Aft
fattelse samt Forfatterens sandsynlige Levetid og Livsstilling, henvise vi til
den Udgaven i Christiania 1848 forudskikkede Fortale.
2) Keyser, i den nys ncrvnte Fortale. S. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
