- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
401

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1202, Kongespejlet. Regler for Handelsrejsende. 401
dm, der stal inddrive dem, selv er begjærlig efter Penge. Sid heller ikke
lange inde med dine Varer, naar du kan faa solgt dem for anstandig
Priis, thi det er den rette og egle Kjobmands-Maneer, at kjobe og salgc
saa hyppigt og hurtigt man kan."
„Bereder du dig til en Handelsrejse over Havet, (altsaa til England,
Skotland, Irland, Frankrige, Island eller Gronland) og ejer Skibet selv’
da lad det godt tjarebrade om Hosten, og om muligt, staa under Vrad
ning om Vintren. Men kommer det saa silde til Lunns ’), at man ej
kan faa det bradet om Hosten, saa brad det tidligt om Vaaren, og lad
det godt torre. Befat dig kun med at eje Part i gode Skibe, eller ind
lad dig i andet Fald ikke derpaa. Giv dit Skid et tiltrækkende’ Me, saa
soge gode Mand dertil, og det bliver i Hast bemandet. Gjor altid dit
Skib sejlfærdigt ved Sommerens Begyndelse, og far i den bedste Teel af
Sommeren. Hav stedse paalideligt Takkel og Toug, og var aldrig lange
ude paa Havet om Hosten, om du selv kan rande derfor. Naar du noje
giver Agt paa alt dette, vil du med Guds Miskundhed nok vare heldig.
Sog ogsaa at mage det saaledes, at der aldrig gnar nogen Tag hen, uden at
du har llrrt m eller anden nyttig Ting, og bliv ikke dem lig, der finde
det under deres Vardighed, at nogen anden belurer dem om, hvad der
vilde vare til stor Nytte for dem at vide. Hver Gang du sejler ud i
Havet, bor du have med ombord to Hundreder (240 Alen) Vaadmaal el
ler tre, til at bode paa Sejlene, om det behovcs, mange Naale, tilstræk
keligt Forraad af Traad og Snore. Du kan og trange til at have
mange Som med dig, saa store som det passer for Skibet, baade Klinksom
og Nittesom, gode Lod og Smedeorer, Skolper og Navere, og alle andre
Redskaber, der henhore til Skibsbyggeri. Naar du kommer til en Kjob
stad og stal opholde dig der, bor du altid tage dit Herberge hos den
Husbonde, du veed er den fornuftigste i Byen og mest asholdt af Vy
mcrnd og Kongsmand. Hold dig godt i Mad og Klceder, om du kan;
hav aldrig urolige eller udsvævende Folk om dig. Var selv saa stille og
fredelig som mulig, uden dog at taale Forhaanelser. som om du ikke havde
Mands Mod og Hjerte. Nodes du uundgaaeligen til at bruge Magten,
saa forhast dig dog ikke, og se forst vel til. at du kan faa udrettet, hvad
du vil, og at det rammer der, det stal. Seer du derimod at det ikke nyt
ter, lad det heller for det forste vare, og sog siden Mresoprejsning".
.Hvis dit Gods voxrr meget, da sordeel det til Falligshandel med
andre paa Steder, hvor du ikke kommer selv, men se dig vel for. hvem
’) Dette er den sædvanlige Talemaade om at komme tilbvge til Hjemstedet
for ved Hjelp af „Lunncr" eller Ruller at swttes op i Naust for Vintren.
Munch. Det norsse Folks Historie. 111. 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free