Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Sverre Sigurdsson.
ingensteds, ej engang om han er til Fods, kan komme Hesten til Skade.
Den Wr ligeledes vcrre forsynet med et sterkt Bidsel, der ikke svigter,
enten man vil holde Hesten an, eller kaste den om. Uden om Bidslet og
om hele Hestens Hoved og Hals lige til Sadelen stal man have en „Gri
me" (d. e. Hylster), gjort som et Pandser, af stivt Lerred, for at ingen
ved noget Kneb stal faa fat paa Bidflet eller Hesten. Selv bor man
vcere ifort gode og myge Hoser, gjorte af blodt, vel svcertet Lrrred. hvilke
naa lige op til Beltet, og udenftaa dem gode Brynhoser, saa hojt at
man kan gjorde dem dobbelt om sig; nedenfor dem gode „VrynbrMr"
gjorte af Lerred saaledes som nys beskrevet, og udenpaa dem Knlrbe
dwkninger af tykt Icrrn med staalhaarde Nådder. Om Overkroppen bor
man inderst have et blodt Pandser, der kun naar til midt paa Laaret,
der over en god Vrystbedcrkning af godt Icrrn, der naar fra Brystvor
terne til Beltet, udenpaa alt dette en god Brynje, og over Brynjen et
godt Pandser uden Ermer. Man maa have to Sverd, et om Livet, et
andet hcengende om Sadelbuen, samt en god Brynkniv ’). Paa Hove
det maa man have en god Hjelm, gjort af godt Staal og forsynet med
fuldstændig Anfigtsstjerm ; fremdeles et tykt og godt Skjold hcengende
om Halsen, men dog ogsaa med et forsvarligt Haandtag; ligeledes et godt
hvast og vel stjcerpet Glavin af godt Staal. Der er ogsaa andre Vaa
ben, som man med Fordeel kan bruge til Hest. f. Ex. en Hornbue eller
veg Laasbue, som man godt kan fpcende, stjont man sidder til Hest,
o.’a. d." . . .
„Alle de her omtalte Vaaben, der bruges enten til Skibs eller til
Hest. kan man ogsaa bruge ved Angreb eller Forsvar af Kasteller, men
derforuden ogsaa mange andre Vaaben. Den. der angriber et Kastell
med de allerede ncevnte Vaaben, behover ogsaa dertil at have Valstynger,
nogle sterke, til at slynge store Stene mod Steenmure. for saaledes at
bryde dem ned, andre svagere, til at slynge Stene over Murene og bryde
Huse ned. Kan man ikke med sterke Valstynger faa en Muur sonderbrudt
eller sonderrystet, maa man dertil anvende en Vwder med Icrrnhoved. thi
mod dens Stod staa sig kun faa Steenmure. Vil Steenmuren ikke give
sig ved disse Forjog, maa man. om man vil, bruge et Gravsviin Et
Kastell paa Hjul er godt at vinde et andet Kastell med, naar den er
hojere end det, mod hvilket, det bruges, om Forskjellen end ikke er storre
!) D. e. „Kniv, der hllmger i Brynje" (Vcev af Jernringe).
«) Dette er ikke ncermere forklaret, men man seer, at det maa vcere en Bedcck-
ning, under hvilken man, beskyttet mod de fiendtlige Vaaben, undergraver
Muren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
