Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Sverre Sigurdsssn.
unge Naadgivere uden Erfaring, samt endelig, naar Riget deles mellem
flere unge Konger, hvilket han kalder det vtrrste af alt, og beklager, at
man har Grempler nok derpaa. Det er aabenbart, at han her har For
holdene under Harald Gilles Sonner forOje, og hans Skildring bliver saaledes
af saa meget storre Interesse, som man kan vcrrevispaa, at den just gjengi
ver Sverres egen og hans Tilhængeres Anskuelser. „Hvis det," heder det,
„trcrffer sig saaledes, at Kongen, som har styret Riget, falder fra, efterla
dende tre eller fire Sonner, og alle de, der nedstamme fra dem, der for
plejede at styre Landet med Kongen og baade vare hojbyrdige og rige, ere
unge, herskesyge Folk, og man endog vcrlgcr et saa daarligt Naad, at alle
Kongesønnerne paa een Gang beklcrdes med kongelig Vcerdighed og Titel
da kan det Rige-kaldes en Sptllebold for Skjcrbnens Luner, og betragtes
saa godt som fortabt, thi da saaes Uaarets Fro og Ufredens Korn i
det Store. Smaakongerne nemlig, som allerede havde sonderslidt Riget,
slide ogsaa Folkets Hengivenhed i lige saa mange Dele, og enhver af disse
Herrer soger at skaffe sig Venner, som han bedst kan. Derpaa ternker en
hver af dem paa hvad Magt, Folkrstyrkc og Rigdom han har i Sam
menligning med Forgcrngeren, og enhver synes at han har for lidet. Da
begynde enhvers Venner at minde og tale om, hvor meget den Konge
kunde skaffe sig, der for styrede Riget, baade af Folk og Gods, eller an
det, han attraaede, og ved hver saadan Paumindelse er det nersten som om
man opeggede hver sin Hovding til at drage mere under sig, end han har.
Derefter begynder enhver af disse Hovdinger at drage til sit Skatkammer
den Skat, hvori der er mindst Nigesbod, nemlig Avind. Smaa Sager
samles sammen med Flid og bruges til Forevending for heftig Vrede, den
gode Frcrndstabs-Forstaaelse begynder at spildes, og den, som for kaldtes
Ven og Frcrnde, betragtes som en übelejlig Person. Gjensidig Mistccn
kelighed opstaar, og saa snart Mistanker og Sladderhistorier ere ude at
gaa, er Tiden for de slette Folk kommen; da bringe de sine Plove ud og
saa deres Fro; og nu spirer Ufredens Afgrode op, Vegjcerlighed og Uret
færdighed tiltager, lige saa frcekt Manddrab, Nan, Tyveri. Vil nu
en af hine Hovdinger straffe enkelte Uskikke i sit Rige. da flygter Ved
kommende til en anden af Hovdingerne, og foregiver at han uforskyldt
er kommen ud for sin Herres Vrede. Hiin tager sig af ham mere
af Skinsyge end af Godhed, han soger nemlig kun at skaffe sig Venner i
den andens Rige, der, hvis Uenighed opstaar, kan understotte ham selv, og
stade hiin. De, der saaledes have flygtet formedelst Ugjerninger eller Lov
brud, begynde ligeledes at vise deres forrige Herre Fiendskab, stifte Uven
skab mellem ham og den, under hvis Beskyttelse de nu befinde sig, ja soge
endog at lM’ne sig ved at ove Manddrab, Nan eller Tyveri i hans Nige,
som om de vare uskyldige, og han Aarsag i Alt sammen. Derpaa begynde de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
