- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
418

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418 Sverre Sigurdsson,
nu passer enhver paa at komme den anden til Livs, med Vold eller an
den Ondskab, og alle gamle og lovlige Vrdtccgter omstyrtes. De fordre
vel alle, at Konger og Storhsvdinger skulle overholde Loven med Skaan
somhed, men ingen af Almuen vil overholde Loven mod sin Ligemand, og
enhver vil skride langt udenfor, hvad han fra forst af er berettiget til. Naar
da alle Love ere omstyrlede og retmcessige Straffe ej lamger udsves. men
Lovlvvhed og Ondskab komme i Stedet og blive almindelige, saa at Gud
vredes derover, da sender han en Straf, der rammer Alle. Da kaster
han Had og Fjendskab ned mellem de Hovdinger, der ere satte over Ri
get, og tilsidst kommer det endog til Manddrab og Slag. Da er Riget
kommet til Fordærvelsens yderste Nand, og de faa Levninger af Love og
gode som hidtil have vceret overholdte, forgaa nu ganske, thi i Sla
gene falde de bedste og hojbyrdigste Mcend. Men Naar og Nan og al
skens Ufred tage Ejendommene fra dem. som for besad dem og med Nette
havde erhvervet dem, men derimod beholdes de af dem, som bedst kunde
gribe det fra de andre med Nan’ og Tyveri. Naar slig Tid kommer over
et Land, da har det tabt baade gode Seeder og dygtige Mcend, Gods,
Frihed og alle Goder, saa lamge Gud vil at den Nod stal vedvare; dette
bestemmer han efter sin Miskund. thi han kan, om han vil, frelse Landet,
saa snart han sinder at det er tugtet nok for sine Synder. Naar da
Landet med hans Bistand virkelig befries, og der siden kommer en Gne°
voldskonge, kan du nok begribe, hvorledes det staar sig med Folkets
Sccder eller hvor vel ordnet dette Nige er i de ncermeste Tider efter flig
Uro, hvor Folket var splittet ad under mange Hvvdinger, og enhver sogte
at lcrre sig op i List og Svig, Udyd og alskens Ondskab, og anvende
dette mod Andre ’)."
Dette kan man visselig betragte som en Skildring af Forholdene
paa den Tid, da Sverre havde erhvervet Magten og var bleven „Ene
voldskonge." Den vcekker just ikke nogen tiltrækkende Forestilling om Fol
kets Scedeligheds-Tilstand, men efter saa mange Partistridigheder og Bor
gerkrige kunde den heller ikke vcrre synderlig god, om den end her er teg
net med alt for morke Farver. Om Kongens Magtfuldkommenhed og
Gejstlighedens Forhold til Kongedsmmet udtales Forfatterens Grundsæt
ninger noksom i folgende ytringer:
„Gud skabte sig paa Jorden to Huse, som han valgte til sin Tjeneste,
Kirken og Thinghuset. Disse to Huse ere Guds Haller, og han har sat to
Mcend til at bevogte dem. nemlig i det ene Kongen, i det andet Viskop
pen. Kongen er sat til at bevogte det hellige Huus, hvor Guds hellige
Domme afsiges, han stal domme saaledes herneden mellem Folk, at han
i) Kongespejlet, Cap. 36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free