Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Haakon Sverresssn.
Paven bavde udslynget mod Sverre og hans Tilhcrngere, vedblev fremde
les, og det er let at indse, at i Stedet for at tabe i Kraft efter som Aarene
gik hen, maatte det tvertimod ved den Forvirring, som det i det mindste
paa mange Steder medforte i de kirkelige Forhold, og de rcligiose Skrup
ler, denne Forvirring i Lcrngden ej kunde undgaa at vcette hos mere smt
folende og frommere Sjcrle, om de end for Nesten vare Sverre og hans
Wt nok saa ivrigt«hengivne, blive saa meget farligere og virke saa meget
skadeligere for denne, jo longere Tid der gik hen. Overholdtes det end
ikke paa langt ncer nojagtigt i de Egne, som endnu vare Kongehuset troe,
og navnlig paa de Steder, hvor Kongen selv og hans Hird vare tilstede,
saa kan man dog voere forvisset om, at mange Kirker endog her stode
uden Gudstjeneste, at Klokkernes glade Klang i mange Sogne forstummede
og alle andre Hojtidstegn ophorte, medens de faa tilladte kirkelige Hand
linger kun stede under en angstlig, Sindet nedtyngende Stilhed. Og selv de
Prester, der enten af Tvang, eller af Hengivenhed for Kongehuset, eller
fordi de ikke erkjendte Banftrttelsens Gyldighed, vedbleve at holde offentlig
Messe, maatte vistnok — om end kun fordi de med Frygt imodesaa Pa
vens Straffedom, fole sig uhyggeligt tilmode, og saaledes uvilkaar
ligt fremkalde en lignende Stemning hos deres Tilhsrere. Iscrr maa
man, efter hvad der scrdvanligviis ved saadanne Lejligheder plejer at finde
Sted, antage at den kvindelige Deel af Befolkningen har vcrret betynget
af Sorg og Samvittigheds-Skrupler, og kastet længselsfulde Blik over
til de, ofte lige i Ncrrheden beliggende Egne, der havde underkastet sig
Vaglerne, hvorfra Klokkeklangen lod dem lystigt imode og hvor Gudstjenesten
holdtes hver Sondag med scrdvanlig Pragt og Højtidelighed. At Kon
gehusets Mhcrngere under disse Omstændigheder, derls plagede af egne Sam
vittighedsskrupler, deels overhcrngte af deres Hustruers, Msdres, Dotrcs,
Sustres, Klager og Venner, efterhaanden maatte blive meer og mere faa
tallige, og Vaglernes derimod tiltage, er aabenbart, om det end ikke ud
trykkeligt udtales i vore Sagaer. Man seer i det mindste af hvad der
strar nedenfor berettes, at det netop var Interdiktet eller religisse Hen
sun, der stode i Forbindelse dermed, som havde brngt en stor Deel af
Almuen i den sydlige Teel af Landet paa Vaglernes Sidei og de samme
Hensyn maatte uundgaaeligt med Tiden gjore sig gjeldende i en videre Udstræk
ning. Alene den Omstcrndigh,ed at alle Biskopperne havde forladt Landet, og at
saaledes de kirkelige Forretninger, der paahvilede dem, f. G,r. Konfirmation o. a. d.,
ikke kunde blive udforte, maatte medfore en Forvirring og Misfornøjelse, der
ej i Lcrngden kunde udholdes. Dette havde Sverre ogsaa meget vel ind
seet, og i det Brev, han paa sit Todsleje lod skrive ti! sin Son Haa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
