- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
425

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

425
Kongen forliger sig med Gejstligheden,
vceret kede af at lede i Landflygtighed, og som desuden Aarct forud
hadde tabt deres mægtigste Stotte i Erkebiskop Absalon, der endog paa
sin Dodsseng gav dem Beviis paa sin Hengivenhed ved at betcenke dem
rigeligt i sit Testamentes, modtoge med GlttdeForligstilbudrt, og begave
sig endnu den samme Sommer tilbage til Norge, hvor Forliget snart
kom i Stand. De droge derpaa hver til sin Biskopsstol, medens Er
kebiskopen, uden endog at afvente Pavens Samtykke, hcevede Banscettel
sen og Interdiktet, og tog, som det heder, hele Landet i Forligelse igjen.
Vi have endnu den Kundgjsrelse, Haakon udstedte i Anledning af Forli
get, og erfare deraf nogenledes, paa hvilke Wilkaar det kom i Stand.
Kundgjsrelsen, der er af saa meget storre Interesse som den synes heelt
igjennem at vcere forfattet af ham er udstedt til Erkebiskop Erik,
de ovrige Biskopper, alle lcerde Mcend. Vondcr og Vuthegne i Norge,
og begynder med en saare mork Skildring af Tilstanden i Landet, og de Ulyk
ker, Borgerkrigene og Striden mellem Konge- og Kirke-Magten havde
afstedkommet. „Stsrre Plage, Nod og sorgelig Strid," heder det, „har
tynget over os og vort Land nu i lange Stunder, end det vilde have
vceret tilstedet, om Lykken fulgte os. ja vi kunne desvcerre ncrsten sige at
dette Land er bragt til det Mrrste. hy,s ikke Gud af sin Mistund vil
unde os snarlig Hjelp, thi nccsten alle de ere dode, som vilde vogte Lan
det og Landets Love med Retfærdighed, og vilde elske Gud og den hellige
Kirke, men de leve tilbage, som kun tcenke paa Overgreb og Uretfærdighed, Avind
og Ondskab ; hverken Lcerde eller Ulcerdc frygte mere Gud og gode Mcrnd, hel
ler lever enhver som han sinder for godt under Lovlsshed, thi Loven ringeag
tes og kun Ran raade, Uskikke vore og gode Scrdrr ophore, Kvinder van
’) Testamentet er aftrykt i Langebeks Bcr. L. v. V. S. 422 flg. Blandt Le
gaterne, som det indeholder, forekomme fslgende: „til den cervcrrdige Herre
Erik, Erkebiskop i Nidaros, der formedelst sin Retfærdighed er landflygtig,
100 Mk. Sslv; til Biskop Njaal af Stavanger, ligesaa, til Biskop Ivar af
Hamarkaupang ligesaa, til Biskop Njaal af Oslo en Sslvstaal, og de Sslv
fade, som den samme Biskop tidligere har forceret ham selv (Absalon)." Aar
sagen, hvorfor Nikolas ikke fik Penge, som de svrige, er rimeligviis den, at
han ej saa ganske var afstaaren fra sit Bistopsdsmme og Nydelsen af dets
Indtcegter, som de. Man seer dog heraf, at de norske Biskopper ikke
kom ganske tomheendede til Absalon: strår derpaa heder det at Absalon
stjenkcde Kongen (Knut) en prcrgtigt arbejdet Sslvstaal, som han i sin Tid
havde faaet af Erkebiskop Erik. Denne fik i Testamentet derhos en blak
Hest, og hans Kapellan, Mag. Peter, (maastee Peter afHusastad, der siden
blev Erkebiskop) betcrnktes med en Kappe, fodret med Graaflind.
2) Det er nemlig ganske affattet i den samme „sceregne Stiil," med sjensynlig
Stråben ester en vis „Numerus," og paa de meest pathetiste Steder med
Alliteration, der betegner Oversættelsen af Barlaams og losaphats Saga,
hvorom nedenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free