- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
428

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428 Haakon Sverresssn.
blev iscer vennescel og afholdt af Almuen, da han viste sig from og venlig
mod Vonderne, men holdt sine egne Folk i den strengeste Tojle. og refsede
dem alvorligt, baade med Ord og anden Straf, naar de gjorde Venderne
nogen Uret . c>
Under saadanne Omstændigheder maatte den ftakaldte Kong
Kongedomme snart gaa til Grunde. Hans Beskytter, Biskop Nikolas,
havde slaaet Haanden af ham, og hans dygtigste Hovding, Reidar Sen
demand, havde ved Kapitulationen i Tunsberg tilsvoret Sverre Tro
skabsed.’ Om Sigurd larlsson er der ikke mere Tale, han maa sand
synligvis enten bave holdt til andensteds eller have forladt Landet. Bon
derne omkring Missen havde enten, ligesom Rigets ovrige Indbyggere
erklcrret sig for Haakon, eller ventede kun paa Lejlighed til at gjore det,
oa Inge ncerede allerede saa megen Mistillid til dem, at han havde ladet
alle storre Nofartojer og Ferjer, der fandtes i Mjosen, bringe ud Nl
Helge-Ven, hvor han fremdeles opholdt sig, for derved, som han troede,
at sikre sig mod Overfald. Men forgaves, thi hans egne Mcend der
tilfulde solte det forvirrede i hans Stilling, og vist heller ikke nogensinde
havde troet paa hans kongelige Herkomst, men alene betragtet ham som
et Redstab for Partiets Ojemed, ponsede paa Svig; blandt dem navnes
iscer en vis Gunnar Lest, som han havde overost med Velgjermnger og
qjort til den forste Mand ncest sig selv, men som ikke des mindre ind,
lod sig i hemmelige Underhandlinger med Bonderne, om at over
falde og drcebe hans Herre. En mork Hostnat satte en heel Deel Bsn
der efter Overlcrg og i Forening med en Deel af Inges Mamd, blandt
hvilke rimeligviis den samme Gunnar, over til oen paa Smaa-Baade og
Ferjer landede übemerket, og ncermede sig den Gaard, hvor Inge op
holdt sig. Han sad endnu inde i Stuen og drak med sine Mcend, da en
af Vagtmandene kom lobende ind, og raabte: „I sidder taabeligt, Herre,
Ufred er kommen paa Gaarden." Inge sprang strar op, greb sine Vaaben,
og bod alle Mand skynde sig ud, for ikke at blive fangne inde. Han
selv var den forste, som kom ud, og satte sig med de saa, der forbleve
ham troe, kjekt til Modvcrrge, men blev snart overmandet og faldt med
de fleste af dem, Saaledes endte han sin korte Kongetid hæderligere, end
man af hans tidligere Übetydelighed skulde have ventet. Da dette rygtedes
til de Vaglerflotte, der laa andensteds, f. Ex. i Raumsdalen, paa More
o s v flygtede de hver til sin Kant, nogle til Sverige, andre til Dan
mark endnu andre til sine Frcender; fl"e anholdt ogsaa om Kong Haa
kons Saaledes var hele VaglerfMen for den Gang ganste til
intetgjort, og Landet havde efter saa mange Aars blodige Krige fuldkom-
Saga,?«rnm 8,1X.65, 66,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free