- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
435

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
1202—1203. Spandt Forhold mellem Kongen og hans Stifmodcr.
Om Peter virkelig havde faaet den Befaling for enhver Priis at hindre
hendes Afrejse og bringe hende med Magt eller List, hvis mindelige Fore
stillinger viste sig frugteslose, vides ikke, men vist er det at hans uskaan
somme Fremgangsmaade ikke kunde andet end gjore Dronningen endnu
mere fjendtligt stemt mod sin Stifson, end hun allerede var. Dette
synes ogsaa Kong Haakon fuldvrl at have indseet, thi da han strar over
Juul lod melde sin forestaaende Ankomst til Oplandene og Viken, sendte
han ogsaa ved samme Lejlighed Brev og Bud lil Dronning Margrete, med
den Bsn, at hun og Fru Christina endelig maatte komme til ham! deskulde
nyde den hojeste Agt og LGre ved hans Hof. Te havde rimeligviis allerede
faaet nok af Opholdet i Sverige, hvor Forholdene nu vare ganske ander
ledes, end da Margrete havde forladt det ! hendes Faders Dsdsfiende
Sverke Karlsson sad paa Tronen, og stjsnt han, sandsynligviis mest
af Statsklogskab, havde besvogret sig med de mcrgtige Folkunger, og maaskee
alene for deres Skyld var traadt i et tilsyneladende venskabeligt Forhold
til Kong Knuts Born, er det dog umuligt, at Venskabet paa nogen af
Siderne kan have vcrret hjerteligt, hvad ogsaa de paafolgende Begiven
heder noksom vise. Hendes Stolthed fandt sig derfor vistnok snart lige saa dybt
krcenket der, som i Norge. Hun bavde maaskee endog den Mrgrelse at
see sine Vrodersonner ganske udelukte fra Regjeringen, da Sviarne strar
efter Byrge Jarls Dsd, der indtraf endnu samme Aar, gave Kong Sver
kes og hans Datter Ingegerds eetaarige Ssn Johan og
bestemte ham saaledes til Tronfslger; et Skridt, hvorover man i Norge,
og ventelig blandt hele den Erikske Mts Tilhcrngere gjorde sig lystig, idet
man sagde at Sviarne havde faaet sig en burelss Konge ’). Margrete
og Christina svarede derfor nok saa venligt paa Haakons Brev, og fulgte
siden, som vi ville see, Opfordringen; men den Krænkelse, der var over
gaaet hende, kunde hun aldrig glemme, og om hun end ikke, hvad man senere
paastod, ligefrem strcrbede Kongen efter Livet, var det dog naturligt, at
alle de ved Hoffet, der af LGrgjerrighed eller andre Grunde vare misfor
nojede med den davcerende Tingenes Orden, famlede sig om hende, og at
Spirerne til en vordende Splid mellem Birkebeinerne indbyrdes derved
end mere kom til at trives.
Om den svenske Kong Sverkes Forhold til Haakon ncevnes der for
lerne. Den hele Fortcelling viser, at Kongen ej kan have vcrret langt borte, medens
man dog af det fslgende seer, at Haakon ikke kom til de ostligere Dele af
Viken fsrend Aaret efter. For Resten lader den kortere Bearbejdelse, der
her som sædvanligt er unsjagtig, Dronningen tage sin Datter med heelt til
Gautland, og Haakons Mand hente hende der.
’) Sverres Saga ender med Beretningen herom og disse Ord: „havde Svi
arne da en burelss Konge.« Hvad Tid paa Aaret Byrge dode, vides ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free