Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
1 188—»203. Sydersiste Anliggender.
freka egtede den mcrgtige Johan afCourcy, der i 1177 havde gjort sig til
Herre over Ulster i Irland. Roligheden synes ikke at hare vcrret for
styrret paa Man i den sidste Deel af Gudrods Regjering, undtagen i 1182,
da en vis Ragnvald, af den kongelige Mt, under Gudrods Fraværelse
hjeinsogte Oen i Spidsen for en heel Hob Folk, og orcrbte nogle af dem
der vare satte til at forsvare Kysterne; det var upaatvivleligt hans Hen
sigt at opkaste sig til Konge, men allerede Dagen ester hans Ankomst
samlede Indbyggerne sig imod ham, alle som een, og fcrldte ham med
Størstedelen af hans Skare’). Gudrod dode den tode November 1187
efterladende de tre Sonner, Olaf, Ragnvald og Ivar, af hvilke han
allerede i levende Live havde bestemt Olaf, som egtefod, til sin Efterfolger,
og ladet ham tage til Konges, pMcrggende Manvcrringerne at vise ham
übrodelig Troskab. Men Olaf var mindreårig, neppe 14 Aar gammel
Ragnvald derimod allerede en voren, kraftig Mand, hvilken Manveerin
gerne af den Aarsag langt heller onskede til Konge. Tilsidesættende Gud
rods Bestemmelse sendte de derfor Vud til Ragnvald, der opholdt sig paa
de nordlige Oer, maaskee som Statholder, maaskee og i et Slags For
viisning, og tilbode ham Kronen. Han var ikte seen til at tc.ge imod den
(1188). og herskede nu i en lang Rcrkke af Aar med megen Anseelse,
iscrr som Kriger, thi det hed almindeligvis at han var den mest kriger
ske Konge i alle de vestlige Lande, og at han engang tilbragte hele tre
Aar paa de gamle Sokongers Viis, nemlig til Skibs, saa at han i al
gerne til at gjsre Johan af Courcy Modstand, og derfor siden blev fangen
af ham, men lssladt; holdt et Koncil i Dublin, satte derfra over til Che
ster, og drog siden tilbage til Skotland, hvor han gjorde sig saa forhadt ved
sin Pengebegjcerlighed, at Paven maatte kalde ham tilbage. Han kom saa
ledes ikke til Norge, som det var bestemt. Dette have vi ej anseet over
fisdigt, udførligere at antyde, saasom man ellers let kunde fristes til at an
tage, at han virkelig havde veeret i Norge, og at han deels kunde vwre den
Legat, der i et Par Afskrifter af Kong Haakon Sverresssns nys anfsrte Brev
af 1202 urigtigt kaldes Fidantius, deels den , Apostoliske Sades Legat," der
i Magnus Erlingssons mistænkelig? Brev af 1 174, dvilket, som vi have seet
ogsaa henfsres til 1 176, ncrvnes strar efter Erkebiskop Eystein, hvis ellers
yiin Titel ikke er en Apposition til Eysteins Navn, hvad der, hvis Brevet var egte
vanskeligt kunde antages, da Eystein, saa vidt vides, ej var scrrflilt udncrvnt til
Legat, og Erkebiffopperne endnu ej vare blevne, hvad der kaldes „fodte Legater,"
men hvilket Tillceg dog netop kunde tankes tilfsjet, hvis Brevet var falskt
og affattet senere af en med Forholdene mindre bekjendt Mand.
’) Ragnvald kaldes i den manske Krsnike Son af Gachmargadh; Aarstallet,
som anfsres, er 1172, men da det staar mellem 1176 og 1183, maa det vcrre
Skrivfejl for 1 182,
«) Dette siges ikke udtrykkeligt i den manste Krsnike, men det sees deraf at
denne taler om Troskabsed, som Indbyggerne havde svoret ham, og af at
Navn Sveinbjsrnssons Saga i 1202 kalder ham Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
